PRM / Ud i verden igen: Booking.coms 7 forudsigelser for rejsers triumferende tilbagevenden i 2022

    Pressemeddelelse fra Booking.com

    KØBENHAVN 19. OKTOBER 2021 – Sammen med praktisk talt alle andre aspekter af vores liv er det at rejse blevet redefineret flere gange i løbet af det sidste halvandet år, hvor vi konstant er blevet nødt til at forholde os til nye realiteter. Et dybere og stadig mere komplekst forhold til teknologi, en øget bevidsthed om menneskets indflydelse på planeten og en fornyet inspiration til at tage stilling til vor tids vigtige bevægelser indenfor social retfærdighed, har fået verden til at føles mindre og på samme tid uendeligt stor. Og selvom COVID-19 endnu ikke helt er fortid, begynder en utrættelig følelse af håb at indfinde sig. For at se nærmere på denne bølge af optimisme har Booking.com gennemført en omfattende undersøgelse med mere end 24.000 rejsende i 31 lande og områder1 og kombineret resultaterne med sine egne data og indsigt som en af verdens største digitale rejsevirksomheder de sidste 25 år, for at forudsige hvordan rejser vil fortsætte med at blive redefineret i det kommende år.

    2022 bliver et år hvor vi får mest muligt ud af uforudsigeligheden og begynder at indhente noget af den tabte ferietid i stor stil, og hvor antallet af rejsende der føler de har brug for at rejse, er steget med 52% siden sidste år*. Booking.coms forudsigelser afslører hvordan folk vil genfinde rejselysten i det kommende år. Uanset om det er en måde at drage omsorg for sig selv eller spændingen ved bare at sige ja til de rejsemuligheder og oplevelser der byder sig, handler det i 2022 om at gribe dagen og sørge for at hver rejse tæller.

    1. En genopladende ferie

    Det at rejse på ferie, vil i højere grad end daglig motion eller meditation være den primære form for egenomsorg i 2022. Over tre fjerdedele (79%) svarer nemlig at det at rejse er bedre for deres mentale og følelsesmæssige helbred end andre former for hvile og afslapning. Efter mere end et år med konstant skiftende rejserestriktioner anerkendes de vigtige fordele som rejser har for vores sundhed og velvære. Næsten to tredjedele (62%) svarer at de ikke var klar over hvor vigtigt det at rejse var for deres velbefindende, før det ikke længere var muligt, og 84% svarer at det at planlægge en ferie har en positiv indvirkning på deres følelsesmæssige velbefindende.

    Hvad gør rejser til den ideelle form for wellness? For en fjerdedel (26%) er det at træde udenfor deres komfortzone nøglen til hvorfor det, at rejse væk, hjælper dem med at få fornyet energi. Ud af disse 26% svarer to tredjedele (66%) at et ophold i andre omgivelser end dem de er vant til, hjælper dem med at lade op, og over halvdelen (56%) svarer, at det er at opleve en ny måde at leve på. For nogle, er det at smage nye retter (57%) eller at høre et nyt sprog (35%) det som hjælper dem med at genoplade batterierne. Efter mere end 18 måneder hvor alle dage lignede hinanden, er der lige netop et stort behov for at opleve noget nyt, hvilket vil sørge for, at de rejsende har det bedre end før når de kommer hjem fra deres rejser i 2022.

    2. Pause fra (hjemme)kontoret

    Da pandemien ramte, blev private hjem over hele kloden også vores kontorer, og det blev normalt at arbejde hjemmefra. I 2022 vil vi dog se en betydelig stigning i antal mennesker der ønsker at tage kontrollen tilbage og genetablere en sund balance mellem arbejdsliv og fritid. Ferietiden kommer fremover være helt uden arbejde for tre fjerdedele af de rejsende (73%) i 2022, hvilket ikke altid var tilfældet i 2021, hvor grænsen mellem fritid og hjemmearbejde blev sløret.

    På trods af fleksibiliteten ved at arbejde hjemmefra vil 59% hellere have en kortere ferie hvis det betød at de helt kunne trække stikket i 2022, frem for at have mere tid på selve rejsemålet, men være nødt til at kombinere arbejde og fritid. Og med 50% der svarer at de har arbejdet flere timer og brugt færre feriedage under pandemien, skal vi forvente at flere tager en velfortjent pause fra (hjemme)kontoret i 2022.

    3. Følelsen af at opleve noget for første gang

    Mange af os har måske glemt hvor vores pas er, eller hvordan man pakker, men vi vil alligevel glæde os over selv de mest rutinemæssige ting ved vores rejser i 2022, selvom det kræver at vi genlærer nogle ting. Kan du huske hvordan det var at stige ombord på et fly for allerførste gang? Eller hvordan man tjekker ind på et hotel? Efter at have følt sig fastlåst så længe vil de rejsende i stedet for at haste gennem rejsen nyde hvert øjeblik, lige fra at vælge den helt rigtige playliste til lejebilen til at tage sig god tid til at studere udvalget i taxfree butikker. En femtedel (19%) glæder sig mest til selve spændingen og forventningen man føler når man skal ud at rejse.

    Den tidligere trivielle togtur med landskabet susende forbi udenfor eller den udfordrende tur gennem snoede brostensgader for at hente nøglerne til ferielejligheden, vil være en sand fornøjelse for de tre fjerdedele (75%) der svarer at det er sjovere når transporttiden føles som en del af selve rejsen. Alle vores “første” rejser i 2022 vil være værdsatte, og et flertal af de rejsende svarer at simple fornøjelser som at mærke solen på deres hud (77%) eller at se havet øjeblikkeligt gør dem i bedre humør (82%). Selv usikkerheden ved at finde vej med offentlig transport i en ny by på et fremmed sprog er noget som næsten to tredjedele (58%) svarer at de vil nyde. Efter en så lang periode med begrænsede muligheder vil følelsen af igen at opleve noget for første gang og tilbøjeligheden til at nyde hvert eneste øjeblik, være kendetegnende for rejser i 2022.

    4. Lokalsamfundet først

    Da restriktionerne satte en stopper for rejser i store dele af verden, tvang pandemien os til at få mest muligt ud af det der var lige uden for døren. Fra at støtte selvstændige virksomheder til at tilbringe mere tid end nogensinde før i den lokale park – vores forhold til samfundet omkring os er blevet genoplivet. I 2022 vil dette ønske om en autentisk forbindelse til lokalsamfundet også gøre sig gældende på ferien, da vi søger at være mere bevidste om hver rejse vi tager på, og sikre at vores indflydelse på de steder vi besøger, og de mennesker der bor der, er positiv.

    Godt halvdelen (58%) er enige om, at det er vigtigt at deres rejse er til gavn for lokalsamfundet på rejsemålet, og 57% ville sætte pris på en app eller en hjemmeside der anbefaler rejsemål hvor en stigning i turismen ville have en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Desuden vil 68%3 gerne have at de penge de bruger på deres rejse, går til lokalsamfundet, og 73%3 vil gerne have autentiske oplevelser der er repræsentative for den lokale kultur.

    Inspireret af vor tids vigtige bevægelser indenfor social retfærdighed vil rejsende i 2022, i højere grad undersøge hvorledes det sted de opholder sig, understøtter lokale virksomheder (31%) eller hvordan de penge de bruger som turister vil påvirke eller forbedre lokalsamfundet (29%), hvilket afspejler et nyt ønske om at gøre det rigtige for de mennesker der bor på de populære rejsemål året rundt.

    5. Swipe til højre på nye steder og nye ansigter

    For mange betød pandemien at de tilbragte en længere og intens periode med deres nærmeste venner og familie, men ferier i 2022 vil være en mulighed for at komme ud og møde nye mennesker. Da næsten to tredjedele (60%) ønsker at møde nye mennesker mens de er afsted, forventer vi at de rejsende bruger deres ferier som en mulighed for at udvide deres omgangskreds. 64% af de rejsende glæder sig til socialt samvær mens de er på ferie, og 49% ønsker at overnatte et sted tæt på et livligt natteliv så de kan møde nye mennesker.

    Efter at have swipet gennem de samme ansigter det sidste halvandet år, vil folk også bruge deres foretrukne dating-apps mens de er på ferie i 2022, da det at rejse er en spændende mulighed for at finde kærligheden. Vi forudser en genopblomstring af ferieromancer, og halvdelen (50%) håber da også på at finde sådan en på deres næste rejse. Men romantikken behøver ikke at stoppe når man rejser hver sin vej efter ferien. Nu hvor videoopkald er blevet en del af vores hverdag, forventer vi at flere af disse ferieromancer udvikler sig til nogle mere langvarige forhold.

    6. På med ja-hatten

    Efter at have fået “nej” så mange gange, genvinder de rejsende en mere positiv tankegang i 2022. Faktisk vil 63% gerne slippe for al den struktur de har kæmpet med, og foretrækker en ferie hvor de forbliver fleksible og bare tager det som det kommer, i stedet for at have en nøje planlagt rejseplan fuld af aktiviteter. Det kommende år vil gøre os bedre til at improvisere når vi rejser, og vi vil reagere på enhver uventet twist med et eftertrykkeligt “ja!”

    Næsten tre fjerdedele (72%) svarer at de vil sige ja til enhver mulighed for ferie hvis budgettet tillader det. Og for de 49% der har sparet sammen ved ikke at tage på nogen store rejser siden pandemien startede, er det ikke budgettet der sætter begrænsninger for de rejser de vil tage på i 2022. To tredjedele (61%) er mere åbne overfor forskellige former for ferie end før pandemien, og 65% er ligeglade med hvor de skal hen på ferie, så længe det er den type rejse de ønsker vil de blot være glade for at komme væk hjemmefra. I 2022 vil teknologien spille en vigtig rolle i at gøre det nemmere at være spontan og fleksibel ved at kunne booke i farten og ændre sine planer undervejs. Faktisk håber 55% at de nyeste rejseteknologier vil kunne tilbyde et “wildcard” eller en overraskelsesmulighed så de kan få en helt ny rejseoplevelse baseret på deres tidligere præferencer eller budget.

    Denne positive mentalitet vil åbne endnu mere af verden for rejsende end nogensinde før, da mange har en mere eventyrlysten tilgang til deres ferievalg og måske endda deres ledsagere. Når det kommer til rejsekammerater, vil de lede efter dem der også har ja-hatten på. Over en tredjedel (35%) af de rejsende ønsker at rejse med andre der også er glade for at tage det som det kommer.

    7. Omfavn det uforudsigelige

    Usikkerheden vil fortsat være til stede i forhold til rejser i 2022, og selvom vi ikke kan ændre eller forudsige enhver ny overraskelse og udfordring som skæbnen har i vente for os, vil vi omfavne den. Efter at have brugt teknologien på forskellige måder til at holde kontakten og blive inspireret i løbet af det sidste halvandet år, vil vores yndlingsapps fortsat hjælpe os med at navigere i det ukendte på vores rejser, og to tredjedele (62%) svarer således at teknologien hjælper med at reducere bekymringerne ved at rejse. Fra oversættelsestjenester baseret på kunstig intelligens, der gør det lettere for rejsende at aftale ændringer i sidste øjeblik direkte med værten på overnatningsstedet og biludlejere der ikke taler samme sprog, til maskinlæringsmodeller der automatisk informerer værten om, at gæsterne ankommer sent til deres strandhytte på grund af et forsinket fly – teknologien vil fortsat være en hjælp når der opstår uforudsete udfordringer på rejsen. Derfor forventer vi at se en endnu bredere anvendelse af forudsigende teknologier som kan hjælpe de rejsende med at træffe beslutninger på et mere velinformeret grundlag. Især i betragtning af, at to tredjedele ville være interesserede i en innovativ tjeneste der kunne forudsige hvilke lande der er sikre at rejse til (69%) endda måneder i forvejen eller automatisk foreslå rejsemål der er lette at rejse til for øjeblikket baseret på hjemlandets og rejsemålets aktuelle krav i forbindelse med COVID-19 (67%).

    Uanset hvor præcise maskinlæringsforudsigelser måtte være, vil den bredere rejsebranche fortsat prioritere fleksibilitet for at alle virkelig kan omfavne vores nye uforudsigelige virkelighed. De rejsende rangerer nemlig sikkerhed for at de ikke mister deres penge (42%), mulighed for at afbestille (33%) og mulighed for gratis datoændring (32%) som de tre højeste prioriteter.

    Arjan Dijk, Senior Vice President og Chief Marketing Officer hos Booking.com kommenterer: “Når vi ser mod det kommende år, ser vi en masse begejstring og forventning til at folk vender tilbage til at rejse, uanset om det er indenrigs, til udlandet, den helt store drømmerejse eller man bare siger ja til enhver rejsemulighed der kommer ens vej, og det er vores mission at gøre det lettere for alle at gøre netop det. Vi vil være der for de rejsende – tilbyde det bredeste udvalg, stor værdi og den letteste oplevelse hvor som helst og på enhver enhed – så folk kan genfinde deres rejselyst og nyde alle de uforglemmelige oplevelser der findes ude i verden.”

    Du kan læse mere om Booking.coms rejseforudsigelser for 2022 på https://www.booking.com/c/trends/travelpredictions2022.html

    – SLUT –

    KONTAKTOPLYSNINGER

    Kontakt Booking.coms pressekontor i Danmark for flere oplysninger;

    Booking@aspekta.dk

    UNDERSØGELSESMETODER

    *63% mod 42% fra samme tid sidste år2

    1 Undersøgelse med fokus på rejseforudsigelser for 2022 bestilt af Booking.com og udført blandt en række voksne med planer om at rejse i forbindelse med arbejde eller fritid indenfor de næste 12-24 måneder. I alt deltog 24.055 personer fordelt på 31 lande og territorier (herunder 501 fra Argentina, 1003 fra Australien, 500 fra Belgien, 1001 fra Brasilien, 500 fra Canada, 1000 fra Kina, 1007 fra Colombia, 1001 fra Kroatien, 508 fra Danmark, 1002 fra Frankrig, 1000 fra Tyskland, 1005 fra Hongkong, 1000 fra Indien, 502 fra Israel, 1003 fra Italien, 1002 fra Japan, 500 fra Mexico, 501 fra Holland, 501 fra New Zealand, 500 fra Peru, 1000 fra Rusland, 1005 fra Singapore, 1002 fra Sydkorea, 1002 fra Spanien, 501 fra Sverige, 501 fra Schweiz, 504 fra Taiwan, 500 fra Thailand, 1000 fra Storbritannien, 1002 fra USA og 501 fra Vietnam). Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i august 2021.

    2 Undersøgelse om fremtidens rejser bestilt af Booking.com og udført blandt en gruppe voksne der havde rejst i forbindelse med arbejde eller fritid indenfor de sidste 12 måneder og planlagde at rejse igen indenfor de næste 12 måneder (hvis/når rejserestriktionerne blev fjernet). I alt deltog 20.934 personer fordelt på 28 lande og territorier (herunder 999 fra USA, 496 fra Canada, 497 fra Mexico, 997 fra Colombia, 999 fra Brasilien, 499 fra Argentina, 995 fra Australien, 499 fra New Zealand, 999 fra Spanien, 996 fra Italien, 996 fra Frankrig, 999 fra Storbritannien, 996 fra Tyskland, 498 fra Holland, 499 fra Danmark, 499 fra Sverige, 498 fra Kroatien, 1001 fra Rusland, 498 fra Israel, 997 fra Indien, 994 fra Kina, 499 fra Hongkong, 497 fra Thailand, 496 fra Singapore, 499 fra Taiwan, 997 fra Sydkorea, 500 fra Vietnam og 995 fra Japan). Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i juli 2020.

    3 Undersøgelse i forbindelse med “Sustainable Travel Report 2021” bestilt af Booking.com og gennemført uafhængigt blandt 29.349 adspurgte i 30 lande og territorier (1000 fra USA, 1007 fra Canada, 1000 fra Mexico, 964 fra Colombia, 1000 fra Brasilien, 1000 fra Argentina, 999 fra Australien, 941 fra New Zealand, 1001 fra Spanien, 1000 fra Italien, 1000 fra Frankrig, 1000 fra Storbritannien, 1000 fra Tyskland, 1003 fra Holland, 986 fra Danmark, 1000 fra Sverige, 997 fra Kroatien, 1005 fra Rusland, 1003 fra Israel, 1000 fra Indien, 1000 fra Kina, 1005 fra Hongkong, 968 fra Thailand, 963 fra Singapore, 1000 fra Taiwan, 1005 fra Vietnam, 1000 fra Sydkorea, 1000 fra Japan, 1002 fra Sydafrika og 500 fra Kenya). For at kunne deltage i spørgeundersøgelsen skulle deltagerne være mindst 18 år gamle, have rejst mindst én gang i de seneste 12 måneder, planlægge at rejse i 2021 og være enten den primære beslutningstager eller være involveret i beslutningsprocessen for rejsen. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i marts 2021.

    Om Booking.com:

    Booking.com er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG) og har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden. Ved at investere i teknologi der gør det nemmere at rejse, forbinder Booking.com millioner af rejsende med uforglemmelige oplevelser, en række transportmuligheder og utrolige steder at overnatte – fra huse til hoteller og meget mere. Som en af verdens største rejseportaler både for veletablerede brands og iværksættere af alle størrelser gør Booking.com det muligt for overnatningssteder over hele verden at nå ud til et større globalt publikum og få deres forretninger til at vokse. Booking.com findes på 44 sprog og tilbyder mere end 28 millioner registrerede overnatningsenheder, herunder mere end 6,4 millioner huse, lejligheder og andre unikke steder at overnatte. Uanset hvor du vil hen, eller hvad du har lyst til, gør Booking.com det nemt, og samtidig står vores kundeservice til rådighed 24 timer i døgnet.

    Du kan følge os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook og finde de seneste nyheder og data på vores nyhedsside.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ud-i-verden-igen-bookingcoms-7-forudsigelser-for-rejsers-triumferende-tilbagevenden-i-2022?releaseId=13633999

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **