PRM / Sigrid Undsets berømte debutroman er for første gang oversat til dansk

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    “Jeg har været min mand utro.” Sådan starter Sigrid Undset historien om Marta Oulie. Marta er gift med Otto og sammen har de fire børn. Men Marta har i en årrække været sin mand utro med hans bedste ven, Henrik, og det er ham, der er faderen til lille Aase, deres yngste barn, som Otto holder så meget af. Fru Marta Oulie udkom første gang i Norge i 1907, da utroskab var forbudt ved lov. Alligevel fortæller Sigrid Undset den tragiske historie om Martas bedrageri imod sin syge og døende mand i et indlevende sprog og uden at lægge fingrene imellem.

    “Nu er jeg omtrent lige så ulykkelig som før. Jeg havde arbejdet mig ind i en stilfærdig, glad forhåbningsfuldhed ved at gå og fordybe mig i alle vores kærlighedsminder. Jeg var begyndt at tro på fremtiden. Så dukkede Henrik op. Og han vil være der i al fremtid. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skulle kunne komme uden om ham.” (citat fra bogen)

    Sigrid Undset skildrer i sin roman den enkeltes ansvar over for sig selv, fremfor at fokusere på samtidens love og regler. Mennesket (både mænd og kvinder) har ret til at gøre, som de vil, men skyldens tyngde må man leve med for evigt. Romanen er opbygget som en dagbog, hvor Marta giver læseren et indblik i sit liv med Otto: hvordan de mødtes og forelskede sig, hvornår affæren med Henrik begyndte, og hvorfor det hele gik så galt, som det gjorde.

    Sigrid Undset (1882 – 1949) var datter af en dansk mor og norsk far, og hun boede flere år af sit liv i Kalundborg. Hun fik blandt andet stor succes med sine middelalderomaner om Kristen Lavransdatter, og i 1928 vandt hun som den tredje kvinde Nobelprisen i litteratur. Fru Marta Oulie er hendes debutroman, som aldrig før er udkommet på dansk.

    Fakta om bogen:

    Titel: FRU MARTA OULIE
    Forfatter: Sigrid Undset
    Oversætter: Karen Fastrup
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740673142
    Sidetal: 125
    Vejl. pris: 199,95
    Udgivelsesdato: 22. oktober

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sigrid-undsets-beromte-debutroman-er-for-forste-gang-oversat-til-dansk?releaseId=13633933

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **