PRM / Kom til Kulturnat i Digitaliseringsstyrelsen fredag den 15. oktober

    Pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen

    Under overskriften “Er du digitalt sikker?”, slår vi dørene op fredag den 15. oktober kl.18, hvor alle borgere med kulturpas er velkomne til at lægge vejen forbi Digitaliseringsstyrelsen på Landgreven 4.

    Her står flere af vores medarbejdere klar til at tage imod, og der vil være rig mulighed for at blive klogere på digitalisering og digital sikkerhed gennem vores forskellige programaktiviteter, ligesom der også vil være mulighed for at få varmen med en kop kaffe.

    Program for aftenen:

    Tid
    18:00 – 00:00

    Bliv en del af Familien kodestærk

    Kom forbi og få råd og tips til, hvordan du får styr på dine kodeord, så de er sikre. Du kan møde Familien kodestærk og deres (u)vaner med kodeord, og hvis du tør love at lave sikre kodeord, kan du få en selfie med hjem til køleskabet. Mød medarbejdere fra vores hotline for identitetstyveri, og få gode råd og tips til, hvordan du kan færdes sikkert på nettet.

    Tid
    18:00 – 00:00

    Prøv at logge ind med den helt nye MitID app

    Her kan du få svar på alle dine spørgsmål om hele Danmarks nye digital ID: MitID. Du kan også prøve at logge ind med både MitID app, kodeviser og kodeoplæser, så du kan se, hvordan MitID kommer til at se ud med de nye identifikationsmidler og få en fornemmelse af, hvilket identifikationsmiddel, der passer dig bedst.

    Tid
    18:00 – 00:00

    Kom bag designet af kørekort og sundhedskort apps

    Dyk ned i designet af og sikkerheden i kørekort- og sundhedskort apps. Deltag i to konkurrencer: 1: Er du den hurtigste til at få sundhedskortet på telefonen? 2: Tegn og design dit eget bud på fremtidens app.

    18:00 – 00:00

    Bliv en del af Digitaliseringsstyrelsens brugerpanel

    Kom og hør om brugerpanelet, som hjælper os med at lave nye løsninger. I styrelsen har vi stort fokus på at udvikle brugervenlige digitale løsninger. Derfor har vi et brugerpanel med 1.200 frivillige borgere, der hjælper os med at udvikle vores løsninger, så de matcher danskernes behov. Alle danske borgere, uanset digitale kompetencer, kan blive en del af panelet, og deltage i spørgeskemaer, interviews og brugertest. På Kulturnatten inviteres gæsterne til at høre om brugerpanelet og at dele deres oplevelser med sikkerhed i digitale selvbetjeningsløsninger.

    Du kan se programmet for kulturnatten her.

    Kontakt:

    Digitaliseringsstyrelsens pressevagt tlf.: 41786060 email: presse@digst.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kom-til-kulturnat-i-digitaliseringsstyrelsen-fredag-den-15-oktober?releaseId=13633736

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **