PRM / Materialer til energirenovering koster på klimakontoen

    Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet

    Når vi isolerer vores boliger eller sætter solceller på taget for at energiforbedre, så er det nok de færreste, der tænker over materialernes klimapåvirkning. Spørgsmålet er, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen?

    Ny forskningsrapport fra BUILD belyser netop balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne.

    Rapporten undersøger konkret forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Gennem hele forløbet har forskerne via samarbejdet med Arkitema kunnet trykprøve forudsætninger og resultater.

    Rapportens konklusioner er derfor grundigt funderet i praksis og erfaringer fra flere afsluttede renoveringsprojekter.

    Reel reducering af bygningers klimapåvirkning

    I byggebranchen har man over en årrække haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele deres livscyklus. Det er en forudsætning for, at vi i Danmark overhovedet kan nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for, at vi kan nå klimamålene.

    Med LCA-kravet (livscyklusvurderinger) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med CO2-grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende. Og det gør det ikke mindre væsentligt, at branchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres.

    - Når energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af en bygningsmasses klimaaftryk, må vi også regne de påvirkninger med, som stammer fra de materialer, vi anvender i vores renoveringer. Vi har brug for klimaeffektive renoveringer, som opnår en nettobesparelse af klimapåvirkning. Det er tilfældet, når energibesparelsen skaber en større reduktion af klimapåvirkning end den, der forårsages af materialerne, siger forsker på BUILD, Kai Kanafani.

    Mere viden om materialerne

    I rapporten undersøges energirenoveringens klimamæssige balancepunkt ved efterisolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solcelleanlæg.

    Resultaterne viser, at alle tre indsatser kan bidrage med nettobesparelse i klimapåvirkning på hver deres vis og under bestemte forudsætninger. Resultaterne viser også, hvor mange år der gå efter renoveringen, før nettobelastningen vil går over til en nettoreduktion af bygningens klimapåvirkning. Men for at komme helt i mål med beregningerne, mangler der stadig, at branchen stiller de manglende miljøvaredeklarationer til rådighed:

    - Energirenovering er hjørnestenen i byggeriets grønne omstilling. Men vi skal lave klimaeffektive renoveringer, hvor vi får mest mulig klimareduktion for mindst mulig materialepåvirkning. Det kræver, at branchen stiller miljøvaredeklarationer til rådighed i et større omfang, og at vi diskuterer, om nuværende incitamenter fremmer energirenoveringer i tilstrækkelig grad for de kommende år, hvor behovet for energieffektiviseringer til gavn for den grønne omstilling er allerstørst, siger forsker på BUILD, Kai Kanafani.

    Rapportens konklusioner på materialeniveau

    Isoleringsmateriale:

    Det er klimamæssigt rentabelt at efterisolere de dele af bygningen, som i forvejen har ingen eller kun moderat isolering
    Man kan reducere eksisterende bygningers klimaaftryk mest ved at vælge isoleringstype og (i givet fald) nyt beklædningsmateriale baseret på en livscyklusvurdering (LCA)

    Solceller:

    Langt fra alle solcelletyper kan betale sig rent klimamæssigt, når man betragter deres livscyklus over en 50-års periode
    Tyndfilmceller er generelt mere klimaeffektive end krystallinske celler
    Krystallinske celler har forbedret klimaeffektivitet, hvis de er produceret med grøn energi og er minimeret i tykkelse
    Der mangler miljøvaredeklarationer for de solceller, der anvendes i Danmark
    De typisk anvendte generiske miljødata er ikke repræsentative for danske forhold og informationerne er svære at gennemskue

    Vinduer:

    Ruder har den højeste andel i vinduers klimapåvirkning
    Derfor gælder, jo færre antal ruder og jo tyndere glasset er, jo mindre er vinduets klimapåvirkning
    3-lagsruder mod nord og 2-lags ruder i resten af facaden kan være løsningen med den laveste klimapåvirkning i nogle bygninger
    Solafskærmning skal tænkes ind i beregning af klimamæssig rentabilitet, da den er god for indeklimaet, men reducerer solvarmebidraget om vinteren
    Der er mangel på Miljøvaredeklarationer på danske vinduer

    Lancering af rapprten

    Forfatterne bag rapporten præsenterer resultaterne på et kort webinar. Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion.

    Dato: onsdag den 11. november, 2021
    Tid: kl. 14:30-16:00

    Tilmelding klik her

    Kontakt:

    Kai Kanafani, forsker ved BUILD
    Tlf: 9356 2406
    Mail: kak@build.aau.dk

    Carina Liesk, presseansvarlig ved BUILD
    Mobil: 53821133
    Mail: clfr@build.aau.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/materialer-til-energirenovering-koster-pa-klimakontoen?releaseId=13633720

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **