PRM / Lønstrukturkomite: Nu er det tid til at blive klogere

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

    “Løndannelsen i den offentlige sektor er kompleks og har stor betydning ikke kun for de offentligt ansatte, men også for dynamikkerne på tværs af arbejdsmarkedet og dermed for den private sektors konkurrencekraft. Derfor er jeg glad for, at der nu er nedsat en lønstrukturkomite, som der er bred opbakning til såvel hos Akademikerne som i den anden hovedorganisation, FH, samt blandt arbejdsgiverne, KL, Danske Regioner, Medarbejderstyrelsen og Dansk Arbejdsgiverforening.”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

    “Vi finder kun de rigtige løsninger gennem et grundigt analysearbejde, der sikrer et solidt vidensgrundlag. I den forbindelse er det godt, at der er et fokus i kommissoriet på at tage udgangspunkt i Lønkommissionens redegørelse fra 2010 – det er det helt rigtige sted at starte, og vi glæder os til samarbejdet i komiteen”, siger Lars Qvistgaard.

    Hovedorganisationen Akademikerne repræsenterer ca. 450.000 privat og offentligt ansatte med en videregående uddannelse.

    Kontakt

    For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.

    Kontakt:

    Chefkonsulent Jens Alkjær tlf.: 2249 5856 email: jal@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lonstrukturkomite-nu-er-det-tid-til-at-blive-klogere?releaseId=13633366

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **