PRM / SMVdanmark: God landbrugsaftale – men CO2-afgift er det næste naturlige skridt

    Pressemeddelelse fra SMVdanmark

    Et meget bredt politisk flertal har netop indgået en aftale om en grøn omstilling af landbruget.

    “Alt i alt er det en god aftale, og den sætter ind et af de steder, hvor der er størst behov for at reducere vores CO2-udledning. Landbruget får bindende reduktionsmål og kommer til at bidrage væsentligt til målsætningen om en 70 pct. reduktion i 2030. Et bidrag på mellem 55-65 pct. er rigtigt fint og væsentligt mere, end der var lagt op til,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

    Han mener dog, at nu er jorden gødet for at næste skridt bliver en ensartet CO2-afgift.

    “Alle eksperter peger på, at en CO2-afgift er den billigste og mest retfærdige måde at løse klimaudfordringen på. For grundlæggende skal det være forureneren, der betaler for den skadevirkning, han eller hun har på samfundet. Alternativet til en ensartet CO2-afgift er en hær af lobbyister, der vil sikre, at dem der har ressourcerne og kræfterne slipper for regningen. Den regning vil så ende på forbrugerne og de små virksomheders bord. Og det vil grundlæggende hverken være fair eller ansvarligt,” siger Jakob Brandt.

    Kontakt:

    Kommunikationschef David Elmer tlf.: +45 53 85 53 70 email: elmer@smvdanmark.dk

    Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smvdanmark-god-landbrugsaftale—men-co2-afgift-er-det-naeste-naturlige-skridt?releaseId=13632839

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **