PRM / Mere end 23 millioner læseoplevelser senere: Danmarks første og største onlineboghandel fylder 20 år

    Pressemeddelelse fra Saxo.com

    Tre millioner danskere har gennem de seneste 20 år købt deres læseoplevelser hos det, der i dag hedder Saxo, og som i sin tid startede under navnet e-boghandel.dk i en kælder på Østerbro. Saxos historie går dog endnu længere tilbage og begynder med boghandleren på Østerbrogade i 1961, mens online-salget kommer til som en del af forretningen i 2001 på websitet e-boghandel.dk, og i 2005 skifter navnet til Saxo.com.

    Over 23 mio. bogoplevelser er nu blevet bragt ud til danskerne i styksalg og streaming, bogsortimentet er steget til mere end 10 mio. titler, men kerneværdierne har ikke forandret sig siden 2001 – det er stadig kærligheden til litteraturen og en høj boghandlerfaglighed, der udgør fundamentet hos Saxo.

    Bogmarkedets nybrud sætter gennem tiden sit præg på historien om Saxo, og i 2017 bliver bogmedlemskabet Saxo Premium lanceret. Med det lyder også startskuddet for streaming af e- og lydbøger og en ny måde at forbruge litteratur på. I 2019 overtager JP/Politikens Hus det fulde ejerskab over forretningen fra Saxos stifter Jørgen Balle Olesen, og samme år sker et direktørskifte, hvor Natasha Brandt tiltræder i rollen som direktør for Saxo. I slutningen af sit andet årti kunne Saxo i 2020 fejre rekordomsætning med et regnskab, der viser en markant årsvækst på knap 30 %.

    I et marked i hastig forandring og med høj konkurrence fra bl.a. internationale spillere har de danske læsere alligevel sørget for, at Saxo i 2021 var den 7. mest anvendte webshop blandt danske forbrugere i første halvår ifølge Dansk Erhverv. Det skyldes formentlig, at langt størstedelen af læserne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at de handler i en dansk boghandel, og et dansktalende kundeserviceteam, som alene det seneste år har besvaret mere end 250.000 henvendelser fra danske læsere.

    1. oktober markerer også et adresseskift, hvor Saxo, som nu huser mere end 65 medarbejdere, flytter fra Strandboulevarden 89 og ind i større lokaler i JP/Politikens Hus.

    Saxos direktør, Natasha Brandt, siger om mærkedagen:

    Det er helt utroligt at se tilbage på Saxos historie og tænke på, at vi har været med til at bringe mere end 23 mio. bogoplevelser ud til de danske læsere. Vi er enormt stolte af, at vi gennem to årtier har været med til at brede litteraturen ud og er glade for den store loyalitet og trofasthed læserne, som viser os. Saxo har dengang som nu haft litteraturen og læserne som udgangspunkt og står i 2021 stærkere end nogensinde med læseoplevelser i alle formater.

    Direktør for Foreningen For Dansk Internethandel, Niels Ralund, udtaler om Saxos udvikling:

    Saxo har været en af pionererne i dansk e-commerce og er en af de største og vigtigste spillere inden for onlinehandel herhjemme. Jeg har fulgt Saxos imponerende udvikling fra begyndelsen og er slet ikke i tvivl om, at Saxo har haft afgørende betydning for onlinemarkedet og fungeret som inspiration for mange af de store webshop-succeser, vi har set i Danmark siden 2001.

    Saxo i tal

    • Total salg 2001-2021 inkl. streaming: 23 mio.
    • Antal bøger solgt i 2001: 658
    • Antal bøger solgt i 2020 inkl. streaming: 3 mio.
    • Antal forskellige titler solgt siden 2001: 1 mio.
    • Antal kunder siden 2001: 3 mio.
    • Første bog afsendt:
      “Fra Himmerland til Færøerne” af Bjarne Nielsen Brovst.
    • Saxo-personale:
      2001: 2 fuldtidsansatte
      2021: 65 fuldtidsansatte
    • Bedst sælgende bog hos Saxo 2001-2021:
      “Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster

    Saxo-bestsellere år for år 2001-2021:

    År

    Titel

    2001

    Harry Potter og De Vises Sten

    2002

    Folket i klippehulerne, bd. 1+2

    2003

    Harry Potter og Fønixordenen

    2004

    Psykisk sund og stærk

    2005

    Harry Potter og halvblodsprinsen

    2006

    SEX – stillinger og teknikker

    2007

    Luftkastellet der blev sprængt

    2008

    Uendelige verden

    2009

    Det forsvundne tegn

    2010

    Spis maven flad

    2011

    Almanak

    2012

    Marco effekten

    2013

    Yahya Hassan

    2014

    Den grænseløse

    2015

    Det der ikke slår os ihjel

    2016

    Selfies

    2017

    Under bjælken

    2018

    Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

    2019

    Offer 2117

    2020

    Et forjættet land

    2021

    Vi er det liv vi lever

    Læs mere om Saxos historie her

    Kontakt:

    PR- og kommunikationsansvarlig Lærke Jürs tlf.: 61 79 55 46 email: laju@saxo.com

    Direktør Natasha Brandt email: nabr@saxo.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-end-23-millioner-laeseoplevelser-senere-danmarks-forste-og-storste-onlineboghandel-fylder-20-ar?releaseId=13631893

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **