PRM / Millioner til Jammerbugt og Odsherred

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Siden 2015 har Lotto hver lørdag haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge bliver

    trukket lod om 2 x 1 million skattefrie kroner i Lotto blandt alle spillede rækker.

    Den ene heldige vinder blev en af Danske Spils faste lotterispillere. Vinderen, der kommer fra Odsherred Kommune, har nemlig et PLUS-abonnement, og det sikrede aftenens ene milliongevinst. Det er første gang i år, at Danske Spil kan sende en Millionærgaranti afsted mod den sjællandske kommune.

    Den anden Millionærgaranti blev sikret i det nordlige Jylland, nemlig i Jammerbugt Kommune, hvor vinderen havde købt sin Lotto kupon via Danske Spils app. Det er første gang nogensinde, at der bliver vundet en Millionærgaranti i Jammerbugt Kommune.

    En heldig vinder af ugens førstepræmie i Eurojackpot blev fundet i Finland med en gevinst på godt 140 millioner kroner. Den største danske gevinst var en 4. præmie på 28.425 kroner.

    Danske Spil har endnu ikke talt med de danske vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

    Førstepræmien i Lotto er nu på 13 millioner kroner. Førstepræmien i Eurojackpot starter på 63 millioner kroner.

    Vindertal Lotto:
    6, 7, 11, 14, 17, 18, 22

    Tillægstal Lotto:
    28

    Vindertal Eurojackpot:
    12, 22, 35, 38, 49

    Stjernetal Eurojackpot:
    5, 10

    Eurojackpot:
    – Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag aften.
    – Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
    – Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315. 009.958 kr.

    Lotto:
    – Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
    – Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
    – Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/millioner-til-jammerbugt-og-odsherred?releaseId=13631979

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **