PRM / “Vikings”-stjerne ombord på dansk fartmonster

    Pressemeddelelse fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus

    Den danske SailGP-båd, som har Holger Danske på sejlet, gjorde den ellers frygtindgydende Ivar Benløs fra den populære Vikings-serie en smule benovet, og den danske skuespiller var da også temmelig imponeret over båden og dens besætning.

    “Det er helt vildt, hvad den her båd kan, mens den bare brager afsted med 100 kilometer i timen. Jeg var ærligt talt lidt nervøs inden sejladsen, men hele holdet er bare så imødekommende, hjælpsomme og piv professionelle, så jeg havde simpelthen den fedeste tur,” siger Alex Høgh-Andersen og tilføjer om de store F50-katamaraner:

    “Det må uden tvivl være det vildeste maskineri, jeg har haft fornøjelse af at opleve.”

    Forud for sejladsen havde Alex Høgh Andersen været igennem en sikkerhedstræning, hvor en sikkerhedsdykker tog Vikingsstjernen under kærlig behandling og underviste i forholdsregler ved en kæntring eller lignende.

    Den danske kaptajn, Nicolai Sehested, nød at have Alex Høgh Andersen med ombord.

    “Det er altid sjovt at vise de her både frem, men det er klart, at det er ekstra sjovt, når det er en fyr, man selv har set spille en frygtindgydende viking, der skal en tur ombord i Holger Danske. Jeg tror, vi gav ham en oplevelse, han vil huske,” siger Nicolai Sehested.

    ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix bliver sejlet i Aarhus d. 20 og 21. august og kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY. Der kan købes billetter påTicketmaster.

    Kontakt:

    Marketing Events & Communications Manager Anton Greiffenberg email: agreiffenberg@sailgp.com

    Head of PR Sacha Kemp email: skemp@sailgp.com

    Kommunikationskonsulent Morten Svan email: morten.svan@harbinger.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vikings-stjerne-ombord-pa-dansk-fartmonster?releaseId=13629084

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **