PRM / Spejdergrupper over hele Danmark oplever stor medlemsvækst

    Pressemeddelelse fra Det Danske Spejderkorps

    Corona-pandemien har det seneste halvandet år åbnet danskernes øjne for friluftsliv og store oplevelser i det fri, og for mange mennesker bliver hotellet skiftet ud med shelteret, grillen erstattes af bålet, og badesandalerne nedprioriteres til fordel for vandrestøvlerne. Grøn er for alvor blevet det nye sort, og dét er en udvikling, som kan mærkes i Det Danske Spejderkorps. I løbet af det seneste år har Danmarks største børne- og ungeorganisation nemlig oplevet en medlemsfremgang på mere end 8 %. Den store stigning svarer til 2500 børn og unge, som alle har trukket spejdertørklædet over hovedet – en stigning, som spejderchef, Kristine Clemmensen-Rotne, er glad for:

    Det er enormt dejligt, at så mange børn og unge vil være spejdere, og medlemsvæksten fortæller os, at vores frivillige og ekstremt dygtige ledere har fingeren på pulsen i forhold til at kunne tiltrække de lokale børn med attraktive aktiviteter, masser af friluftsliv og et stærkt fællesskab, som Det Danske Spejderkorps står på. Det er selvfølgelig noget, vi er rigtig stolte af.”

    Nye grupper er nøglen

    Men det er faktisk ikke kun det sidste år, at Det Danske Spejderkorps har oplevet en stigende interesse for spejderarbejdet. Over de seneste ti år er Danmarks største børne- og ungeorganisation steget markant i medlemstal, og spejderne har brugt den positive udvikling til at starte helt nye spejdergrupper, fortæller spejderchef i Det Danske Spejderkorps, Mathias Lysholm Faaborg:

    “Vi er glade for at flere forældre ser, at børn har godt af at gå til spejder. Børn har krav på muligheden for at skrabe knæet, og det sker ikke i Minecraft. For at kunne følge med medlemsudviklingen har vi i de sidste par år startet flere nye spejdergrupper. I år sætter vi yderligere fokus på området og starter spejdergrupper i Aarhus, Skanderborg, Værløse, Amager Strandpark, Nordhavn og Sydhavnen i København. Det er her, der er størst efterspørgsel og vi vil sikre, at alle, der vil være spejdere, kan blive det.”

    Søndag d. 22. august afholder Det Danske Spejderkorps årets Familiespejderdag for 3-6-årige og deres forældre. Du kan finde et arrangement nær dig på Familiespejder.dk.

    Har dit barn lyst til at prøve kræfter med spejderlivet? Så tjek spejder.dk/blivspejder.dk og find en gruppe i jeres område.

    Fakta:

    • Det Danske Spejderkorps har 36.000 medlemmer fordelt i 407 grupper.
    • Det gennemsnitlige medlem er 9 år gammel.
    • Se hvor du kan blive spejder på spejder.dk/blivspejder

    Gode grupper at kontakte

    Spejderne på Holmen (København):

    Stigning siden juli 2020: 119% stigning svarende til 61 medlemmer. Gik fra 51 til 112 medlemmer. Derudover er gruppen gået fra 0 til 112 medlemmer på to år.

    Kontakt: Mathias Hesseldahl / spejdernepaaholmen@gmail.com / 4258 1998.


    Augustenborgspejderne (Augustenborg):
    Stigning siden juli 2020: 43% stigning svarende til 31 medlemmer. Gik fra 72 til 103 medlemmer.

    Kontakt: Jane La Cour Landergren / jane@landergren.dk / 3058 0843

    1. Tranbjerg (Tranbjerg):
    Stigning siden juli 2020: 54% stigning svarende til 33 medlemmer. Gik fra 61 til 94 medlemmer

    Kontakt: Bent Sejersen / bent@sejers1.dk / 2325 1744

    Kontakt:

    Kommunikationschef Peter Tranevig tlf.: 23 29 33 62 email: pt@dds.dk

    Kommunikationskonsulent Sara Schou Holm tlf.: 81 88 42 82 email: ssh@dds.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spejdergrupper-over-hele-danmark-oplever-stor-medlemsvaekst?releaseId=13628858

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **