PRM / Presseinvitation: Klimarapport fra FN’s Klimapanel, IPCC

    Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

    I anledning af, at FN’s klimapanel, IPCC, udgiver sin 6. klimarapport afholdes pressemøde på SDU, mandag den 9. august 2021 kl. 11.30.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager sammen med to af klimarapportens hovedforfattere, heriblandt prorektor på SDU og professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, og de vil præsentere rapportens hovedresultater.

    Program for pressemødet:

    • Kl. 11.30: Velkomst ved Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på SDU
    • Kl. 11.35: Indledning ved Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister
    • Kl. 11.40: Hovedbudskaber og præsentation af Atlas ved Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på SDU og hovedforfatter på IPCC-rapporten
    • Kl. 11.50: Ramme og kontekst i forhold til tidligere IPCC-rapporter ved Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Københavns Universitet og hovedredaktør på IPCC-rapporten
    • Kl. 12.00: Dansk kontekst og IPCC-processen ved Kristine Skovgaard Madsen, forskningschef på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI
    • Kl. 12.10: Panelet besvarer spørgsmål fra journalisterne

    Pressemødet forventes at slutte kl. 12.30, men der er mulighed for efterfølgende at lave interviews med panelets deltagere i tidsrummet mellem 12.30 til 13.00.

    Praktisk information:

    Sted: SDU, Fioniavej 32, 5230 Odense M. Bygning: Vangene V. Lokale: Agora.

    Se vedhæftede kort for yderligere information.

    Pressen har adgang til lokalet fra kl. 10.00.

    Kontaktperson:

    Pressechef Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk / 93 50 72 16.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Bolette Marie Kjær Jørgensen tlf.: +45 93 50 72 16 email: bomk@sdu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-klimarapport-fra-fns-klimapanel-ipcc?releaseId=13627302

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **