PRM / Verdens mindste Lidl-butik er åbnet i Danmark

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    På Mælkevejen i Miniland i Billund er verdens mindste Lidl-butik netop åbnet. Butikken i LEGOLAND breder sig over beskedne 1,5 m2 og stod færdig på under fire måneder fra det første design til den færdige butik stod klar. Dette er klar Danmarksrekord for hurtigst byggede Lidl-butik, fortæller en glad og stolt udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark, Mads T. Nielsen:

    “Vi er stolte over, at det er Danmark, der tager verdensrekorden for den hurtigst byggede Lidl-butik i verden. Det tog kun 3,5 måned fra idé til den færdige butik stod klar, og selvom vi i Lidl Danmark generelt bygger hurtigt, så er det ekstra imponerende, hvad der er bedrevet med butikken i LEGOLAND,” smiler Mads T. Nielsen.

    Klart fokus på børnefamilierne

    Lidl indgik i foråret et sponsorat af LEGOLAND, der løber frem til 2023, og udover stærke LEGOLAND-fordele i Lidl Plus appen, er den lille butik blevet bygget som en del af Miniland i den danske forlystelsespark i Billund.

    “Med en butik på kun 1,5 m2 er dette især en butik for børn, og det passer perfekt ind i Lidl, da vi hver dag arbejder hårdt på at blive såvel børnefamiliernes som alle danskeres førstevalg,” siger Lidl Danmarks indkøbsdirektør Rasmus Pape.

    “Der er brugt omkring 30.000 LEGO-klodser på at bygge butikken, og lokationen midt i LEGOLAND er perfekt for os, fordi vi har så stort fokus på børnefamilierne. Når familien står og nyder synet af den flotte minibutik, bliver de mindet om, at de kan lægge vejen forbi en af vores store Lidl-butikker på vejen hjem, hvor de altid kan finde masser af varer, hvor friskhed, kvalitet og pris går op i en højere enhed,” lyder det fra indkøbsdirektøren.

    Også i LEGOLAND er de glade for den nye butik og samarbejdet med Lidl:

    “Vi er meget glade for at have indgået et nyt partnerskab med Lidl og for at byde Lidl velkommen i Miniland med den flotte butik. Vi er overbeviste om, at det fremtidige samarbejde, som også vil byde på andre spændende tiltag og aktiviteter, kommer til at skabe stor værdi for begge parter. Lidl er en spændende virksomhed i stor udvikling, og derfor er Lidl også en attraktiv samarbejdspartner for LEGOLAND,” siger Anders Bergen, Senior Partnership Manager i LEGOLAND.

    Om Lidl-butikken i LEGOLAND:

    • Designet af Morten Gravgaard mens Poul Kruse har bygget den
    • Består af omkring 30.000 LEGO-klodser
    • Den fylder cirka 1,5 m2
    • Lidl-butikken i LEGOLAND består af en butik, to lastbiler, biler, skur til kundevogne samt glade Lidl-kunder
    • Det tog tre en halv måned at designe og bygge Lidl-butikken i Miniland
    • Er placeret på Mælkevejen i Miniland.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/verdens-mindste-lidl-butik-er-abnet-i-danmark?releaseId=13627231

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **