PRM / Lidl satser på ekstra kolde drikkevarer i sommervarme Skagen

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Uge 29 og 30 er de travleste på hele året for Lidls butik i Skagen, den nordligste i Danmark. Og de mange turister, der sætter pris på sol, sommer og kolde drikkevarer bliver ikke skuffede, når de tager i Lidl på Chr. Xs Vej 53 i Skagen:

    Her har teamet nemlig igen i år gjort det let for kunderne at sætte gang i strandturen eller grillfesten med to køleskabe fyldt med kolde øl og kold, prisvindende rosé.

    “Sidste sommer ville vi godt levere en ekstra service til kunderne her midt på sommeren, hvor Skagen har masser af turister. Derfor satte vi køleskabet op i vores vindfang, og det var meget populært, at kunderne let kunne købe sig kolde drikkevarer med hjem,” fortæller butikschef i Lidl i Skagen, Nikolaj Højer.

    Pallevis af øl og rosé

    Tiltaget var en stor succes sidste år, og derfor har butikspersonalet igen i år sat de store køleskabe op og fyldt dem med øl i sixpacks og Lidls testvindende rosé.

    “Vores kunder var virkelig glade for tiltaget sidste sommer, hvor vi på de travleste uger solgte pallevis af kolde øl og rosé. Vi ser også en stor øgning i salget af grillpølser og vores bake off-baguettes, så det er tydeligt, at mad på grillen er populært her om sommeren,” fortæller Nikolaj Højer.

    Trods travlheden i sommermånederne i Skagen er humøret højt hos Lidls butikspersonale:

    “Butikspersonalet synes, det er spændende med de travle sommeruger midt på sommeren, og derfor holder vi vores ferie uden for højsæsonen. Det er vigtigt for mig som leder, at fleksibiliteten går begge veje, og jeg prioriterer også at være fleksibel, når vi er igennem den travleste tid. Dette kan lade sig gøre, fordi vi arbejder godt sammen, hygger os godt i teamet og har et stærkt sammenhold, som er specielt vigtigt, når vi har så travlt, som vi har, i disse uger. Vi løber stærkt for at fylde hylderne op med friske varer, men så kan vi heldigvis puste lidt ud senere på sommeren,” lyder det fra butikschef Nikolaj Højer.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lidl-satser-pa-ekstra-kolde-drikkevarer-i-sommervarme-skagen?releaseId=13626857

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **