PRM / Halvårsregnskab 2021: Telia stabiliserer indtjeningen

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Telia Danmark leverer et EBITDA-overskud på 162 mio. danske kroner i andet kvartal mod 178 mio. danske kroner i samme periode sidste år. Service revenue (indtjeningen) ender på 687 mio. danske kroner, hvilket er 1% mindre end i Q2 2020.

    “Vi er lykkedes med at stabilisere vores service revenue i andet kvartal, hvor vi har introduceret en række digitale services til vores kunder og lanceret nye brandpositioner og attraktive produkter til vores privat- og erhvervskunder. Den faldende EBITDA afspejler primært vores øgede investeringer i digitaliseringsagendaen og 5G-udrulningen”, siger Thomas Kjærsgaard, CEO i Telia Danmark.

    IoT-basen fordoblet på ét år
    Telias samlede kundebase er ved udgangen af juni vokset til 1.542.000 sim-kort fordelt på 1.357.000 mobilkunder og 185.000 IoT/M2M-enheder.

    “Vores samlede antal mobilkunder falder i løbet af kvartalet, hvilket skyldes aftaleophør med en erhvervspartner. Når vi korrigerer for det forhold, så har vi tilgang af mere end 5.000 mobilkunder, hvilket er positivt. Samtidig viser vores erhvervskunder fortsat stor interesse for IoT-løsninger. Her øger vi basen med imponerende 65.000 IoT-simkort, der blandt andet indgår i intelligente måleløsninger til forsyningsindustrien”, slutter Thomas Kjærsgaard.

    5G-udrulningen skrider planmæssigt frem
    Med 5G-frekvensauktionen vel overstået ved udgangen af april, fortsætter Telia udrulningen af 5G-netværket med Nokia som leverandør. Indledningsvist er fokus på at udbygge 5G-dækningen i de fire største byer, København, Århus, Odense, Aalborg. Herefter følger netværksmoderniseringen i Danmarks top 25-byer med målsætningen om, at Telia kan tilbyde 5G-dækning til 75% af danskerne inden udgangen af 2022.

    NØGLETAL

    Q2 2020

    Q2 2021

    Service Revenue

    694 mio. dkk

    687 mio. dkk

    EBITDA

    178 mio. dkk

    162 mio. dkk

    Telia Danmark er organiseret som filial under Telia Company. Derfor aflægges Telia Danmarks regnskab fra Stockholm og i svenske kroner. De ovenstående beløb er omregnet til danske kroner. Det samlede Q2 2021-resultat for Telia Company er tilgængeligt på Investor Relations-sitet: https://www.teliacompany.com/en/investors/

    Kontakt:

    Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/halvarsregnskab-2021-telia-stabiliserer-indtjeningen?releaseId=13626646

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **