PRM / VIDEO: Se, hvordan det gik dansk vinder af nordisk startup-konkurrence for bæredygtigt iværksætteri

    Pressemeddelelse fra Vistaprint

    I starten af året dystede en række nordiske iværksættere om titlen som den bedste nordiske startup-virksomhed inden for bæredygtighed i konkurrencen Njord Nest. Blandt vinderne var danske Worn Threads, der er grundlagt af Fie Brabrand Brok.

    Fie har med Worn Threads skabt et vintage- og secondhand-univers til børn, hvor man kan leje og købe brugt tøj af høj kvalitet. Missionen er at opdrage forældre til et mere bæredygtigt forbrug af børnetøj, og via en cirkulær tilgang til salg og udlejning forsøger hun at gøre det mere bæredygtigt at klæde sine børn på.

    Worn Threads modtog en præmie på 2.500 euro som kapitalindskud, iværksætterkurser og personlig rådgivning fra non-profit-organisationen Drivhuset samt gratis Vistaprint-produkter, designtjenester og materialer til at videreudvikle virksomhedens brand-identitet og marketingstrategi.

    Ny video viser samarbejdet med Vistaprint

    Vistaprint har netop udgivet en ny video, der giver mulighed for at komme med bag facaden og høre mere om, hvordan virksomheden har hjulpet Worn Threads, efter startup-virksomheden vandt konkurrencen. Her ser man bl.a., hvordan Fie Brabrand Brok har arbejdet med Vistaprints design- og marketingeksperter på at transformere forretningen.

    Se videoen her.

    Fase to i Njord Nest-konkurrencen er i øjeblikket i fuld gang med en ny gruppe finalister, der deltager i et workshop-forløb for at styrke deres bæredygtige koncepter og forberede sig på at præsentere deres ideer foran dommerpanelet. Yderligere tre nordiske startup-virksomheder har dermed chancen for vinde en pengepræmie og markedsføringspakke fra Vistaprint.

    Om Njord Nest

    Njord Nest startup-konkurrencen er et samarbejde mellem Vistaprint (global marketing- og designpartner til små virksomheder) og Drivhuset (non-profit-rådgivningsvirksomhed for iværksætteri i Norden) sat i verden for at hjælpe iværksættere med at realisere deres drømme på en bæredygtig måde.

    Læs mere her.

    Kontakt:

    Rikke Bødker Christensen
    Holm Kommunikation
    25156258
    rb@holm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/video-se-hvordan-det-gik-dansk-vinder-af-nordisk-startup-konkurrence-for-baeredygtigt-ivaerksaetteri?releaseId=13626509

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **