PRM / Huawei afholder folkemødedebat om manglen på kvinder i STEM-fag med forsker fra NASA og panel

    Pressemeddelelse fra Huawei

    Panelet talte også Nima Tisdall, grundlægger af Blue Lobster, som er en platform, hvor restauranter kan købe frisk fisk direkte fra fiskere, Stine P. Vester fra Institut For Datalogi på Aalborg Universitet, Vice President for Sustainability hos Huawei Danmark Xukun Ji og ordstyrer Pernille Enggaard, som til daglig er vært på det populære business-podcast Millionærklubben.

    “At støtte kvinder i STEM-fag, er at støtte bæredygtige målsætninger som ligestilling, inklusion, uddannelse og innovation. Det kræver mange kræfter, og at man løfter i fælles flok, hvis der skal gøres en forskel. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi har haft mulighed for at sammensætte et så stærkt panel med deltagelse fra både uddannelsessektoren, det private erhvervsliv og sågar fra den internationale rumforskning, ” sagde Xukun Ji, Vice President for Sustainability, Huawei Danmark.

    Geolog og astro-biolog Dr. Abigail Allwood var særligt indbudt til at fortælle om sin egen uddannelses- og karrieremæssige rejse fra barndommen i Australien til hendes rolle hos NASA, hvor hun for tiden arbejder tæt sammen med danske videnskabsfolk om den igangværende udforskning af Mars.

    “Jeg elskede at komme ud, dyrene og naturen. Og jeg tror, det var det, der førte mig til naturvidenskaberne. […] Jeg begyndte med at studere fysik på universitetet, og jeg blev smidt ud, fordi jeg dumpede i matematik to gange. […] Og så kom jeg tilbage til universitetet anden gang som 25-årig, og læste geovidenskab, og fik det højeste gennemsnit på min årgang, ” sagde hun og fortsatte:

    “Den kvinde, der havde mest indflydelse på mig, var en efterforsker på Voyager-missionerne, Carolyn Porco. Jeg så et af de tidlige videnskabsprogrammer. Jeg kan huske, at jeg så hende sidde foran kameraet og tale om, hvordan det føltes at sidde på et kontor sent om aftenen og se missionsdata komme ned. […] Og det inspirerede mig samtidigt til at ville gøre dét. Men også det at se en kvinde gøre det og at hun blev betalt for at gøre det… Jeg ville have meldt mig frivilligt til det! At hun fik penge for det, og at det var hendes arbejde… Der indså jeg, at jeg faktisk kunne gøre dette som en karriere, ” sagde hun.

    “Dr. Allwoods historie viser, at det er vigtigt at finde sin “passion” og bygge kompetencer i de områder, som man brænder for, så man kan opnå et højt fagligt niveau. Rollemodeller og mentorer er også meget vigtigt at have for at inspirere og hjælpe unge kvinder med at forfølge deres faglige ambitioner, ” sagde Xukun Ji om Dr. Allwoods præsentation.

    For grundlæggeren af Blue Lobster, Nima Tisdall, er det vigtigt, at man som kvinde husker på, at det er i orden ikke at vide alt, når man begynder på at arbejde med tech:

    “Hvis du vil forfølge noget, tror jeg ikke, der er nogen grund til at være nervøs over det. Da jeg startede Blue Lobster, vidste jeg intet om fisk. Men hvis jeg havde været nervøs for ikke at vide noget om fisk, så ville jeg heller ikke været kommet nogen vegne. […] Og hvis den spirende interesse er der, kan du bare gå i gang, fordi du kan kun blive klogere fra det punkt. Og du kan altid sige efter et halvt år: “Det var ikke noget for mig”, men du har kun fået mere information undervejs, og er blevet klogere, ” sagde hun.

    Den betragtning genkendte også Stine P. Vester fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet:

    “Mange studier peger på, at der er en stor målgruppe, der ikke er interesserede i teknologi for teknologiens skyld. De er mere interesserede i, hvordan de kan hjælpe folk med at løse problemer, og så er teknologi bare et redskab. […] Mange unge kvinder er bekymrede for, om de er dygtige nok og tror ikke, at de vil passe ind. De tror, at man skal kunne kode allerede inden man starter på uddannelsen – det skal man ikke. Faktisk har næsten halvdelen af vores IT-studerende aldrig prøvet at kode, når de starter hos os. ” pointerede hun og fortsatte:

    “Da vi begyndte at se på det her, fandt vi ud af, at det måske ikke handler så meget om køn, som det handler om strukturer og normer og om, hvordan teknologi bliver formidlet. Vi ved, at køn er en vigtig faktor, men det er også kun én ud af mange faktorer. […] Det er vigtigt med kvindelige rollemodeller – men vi skal passe på, at vi ikke fokuserer så meget på kønnet, at vi glemmer, at der er andre ting, der kan have betydning for, om en ung kvinde kan spejle sig i personen som f.eks. baggrund, værdier og motivation. ” sagde hun.

    “Huawei er villig til at samarbejde med partnere om at fremme og fjerne kønsskævheden inden for STEM-uddannelserne. Digitalisering kan være en katalysator for forandring. Digitale løsninger og konnektivitet giver nye muligheder og uddannelsesmæssige værktøjer. Der dukker også nye og spændende karrieremuligheder op, som er forbundet med at løse komplekse globale udfordringer. Vi kalder på de unge kvindelige studerende: Hvis du vil nå ud til stjernerne, så brug teknologi; hvis du ønsker at gøre godt for mennesker og miljø, så brug teknologi. Find lidenskab i dig selv, og vælg teknologien som et redskab til at skabe en meningsfuld karriere og et meningsfuldt liv, ” slutter Xukun Ji.

    Kontakt:

    Xukun Ji email: xukun.ji@huawei.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-afholder-folkemodedebat-om-manglen-pa-kvinder-i-stem-fag-med-forsker-fra-nasa-og-panel?releaseId=13624710

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **