PRM / Novo Holdings køber BBI Group

    Pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden

    Med opkøbet bliver Novo Holdings, der er anerkendt som en internationalt førende life-science-investor, majoritetsaktionær i selskabet.

    BBI blev etableret i 1986 og har specialiseret sig inden for kritiske reagenser, udvikling af immunologiske metoder, lateral flow-test, ydelser og løsninger til den diagnostiske industri samt smartphone læser-teknologi. Koncernens globale kundebase inkluderer blue chip-virksomheder som Thermo-Fisher, Merck og Siemens. BBI’s brand, BBI Solutions, er førende på markedet og omfatter antistoffer, antigener, labels, supplerende reagenser og test til brug i patientplejen.

    BBI’s hovedkvarter ligger i Wales, og selskabet har over 400 ansatte fordelt over syv lande og fire kontinenter.

    “Vi er stolte over at blive den nye ejer af BBI. Diagnostik er et meget attraktivt område, som – med et øget globalt fokus på forebyggende medicin – vil komme til at spille en større rolle i indsatsen med at forbedre patienters sundhed over hele verden. Vi ser et fantastisk potentiale for, at BBI kan opnå organisk såvel som uorganisk vækst. Novo Holdings ser frem til at støtte BBI’s dygtige team og vil kunne bidrage med vores betragtelig ekspertise samt store netværk,” siger Johan Hueffer, der er Senior Partner i Novo Holdings.

    Mario Gualano, Group CEO i BBI, siger: “Vi er rigtigt glade for at arbejde sammen med Novo Holdings, der er et team med stærke resultater og som deler vores vision om vækst og innovation. Inden for de sidste fem år har vi opnået en betragtelig vækst i vores omsætning og rentabilitet ved at investere i vores produkter og ydelser, medarbejdere samt en infrastruktur i verdensklasse. Vi har nu en fuldt investeret og skalérbar platform, der gør os i stand til at sikre fremtidig vækst i et omfattende og hurtigvoksende marked.”

    Novo Holdings er en internationalt førende life-science-investor med fokus på langsigtet værdiskabelse. Selskabet har base i København, med kontorer i San Francisco, Boston, London og Singapore. Ved udgangen af 2020 havde Novo Holdings mere end 120 life-science-virksomheder i sin portefølje samt aktiver for 457 mia. kr. Selskabet er 100 procent ejet af Novo Nordisk Fonden, som er én af verdens største fonde. Gennem sine investeringer søger Novo Holdings at skabe øget værdi for menneskers sundhed, videnskab og samfundet gennem et langsigtet attraktivt afkast på fondens aktiver. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 mia. kr. til projekter og initiativer, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet.

    Investeringen i BBI er et led i Novo Holdings’ Principal Investment-strategi, som er målrettet investeringer i veletablerede life-science-virksomheder, der har en førende position i attraktive markeder og med stærke underliggende vækstdrivere.

    Ud over kapital og engagement tilbyder Novo Holdings adgang til et omfattende netværk inden for life-science-industrien og bruger sine erfaringer og ekspertise til aktivt at støtte virksomhedernes ledelse i at realisere deres strategiske ambitioner.

    Lazard har fungeret som finansiel rådgiver for Novo Holdings, og Kromann Reumert, Latham & Watkins samt Linklaters har ydet juridisk rådgivning.

    Om BBI
    BBI er en førende globale leverandør af produkter og ydelser inden for diagnostik og life-science-industrien. Med hovedkvarter i Crumlin, Wales har virksomheden har produktions-sites fordelt over fire kontinenter.

    I mere end 30 år har koncernens brand, BBI Solutions, betjent den globale diagnostiske industri med udvikling inden for lateral flow og ydelser inden for produktion, med særlig fokus på antistof- udvikling, guld-konjugater, lateral flow-test og mobile diagnostiske løsninger på baggrund af NovarumTM-teknologi.

    Kontakt:

    Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, cims@novo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/novo-holdings-kober-bbi-group?releaseId=13624152

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **