PRM / Nye tal: Træningsprogram øger 200.000 børns læsehastighed med 50 procent

    Pressemeddelelse fra FrontRead ApS

    Læsetræningsvirksomheden FrontRead, der arbejder med at styrke læsehastighed og tekstforståelse hos danske skoleelever, har netop afsluttet et femårigt læseprojekt. 1.000 skoler og 200.000 skoleelever fra 3. til 10. klasse har siden 2016 arbejdet med at træne læsefærdighederne, og helt nye tal fra projektet viser, at elevernes læsehastighed i gennemsnit er øget med 50 procent.

    På Vestfjendsskolen i Viborg har man de seneste tre år anvendt FrontRead i 4. til 9. klasse. Programmet bruges på tværs af alle fag i skolens læsebånd, og resultaterne er overbevisende. Størstedelen af klasserne i udskolingen har oplevet et markant løft i elevernes læsehastighed og forståelse, og igennem et FrontRead-forløb øgede eleverne i en 7. klasse deres karaktergennemsnit i en Gyldendal weblæseprøve fra 6,4 til 8,6.

    Edel Nørgaard, der er dansklærer og læsevejleder på Vestfjendsskolen, mener, at programmet desuden hjælper på mere end blot læsehastigheden.

    - Mange elever bliver optaget af at arbejde med FrontRead, hvilket er medvirkende til, at flere mestrer den automatiserede læsning. Målet med læsningen er både at få en god forståelse af det læste og evnen til at kunne forholde sig til teksten, og de kompetencer skal meget gerne være på plads, inden eleverne når 7. klasse. Her møder de mange tekster i udskolingen, der stiller store krav til deres funktionelle læsekompetence, så på mellemtrinnet sætter vi alle sejl til for at nå dette mål. I den proces har FrontRead vist sig at være et yderst brugbart værktøj for både elever og lærere på skolen, fortæller Edel Nørgaard.

    Flere bliver uddannelsesparate

    Træningen med programmet styrker både færdighederne ved analog og digital læsning. Ifølge FrontRead er det vigtigt, at læsetræningen startes tidligt, og at den understøttes i alle fag gennem hele skoletiden. På den måde bliver eleverne bedst muligt rustet til fremtiden.

    - Læsning er en essentiel færdighed, som vi kan arbejde med at forbedre, og nøglen er at finde den helt rigtige kadence, så hastighed og tekstforståelse går hånd i hånd. Lykkes det, vil mange opnå en højere grad af uddannelsesparathed, og det bliver samtidig nemmere for de unge mennesker at deltage i det sociale liv og at besidde et job efter endt uddannelse, siger Merete B. Riedel, der er læringsansvarlig hos FrontRead.

    Optimale træningsfaciliteter

    Morsø Kommune har siden 2018 anvendt programmet på kommunens skoler. Michael Dahlgaard, der er chef for Center for Skole og Dagtilbud i Morsø Kommune, understreger vigtigheden af, at læreren tager aktiv del i elevernes læsetræning.

    - I vores øjne kan læreren sammenlignes lidt med en fodboldtræner. Uanset om læsetræningen foregår i dansk, matematik eller biologi, skal læreren tro på, at øvelserne giver resultater. På samme tid skal øvelserne være af sådan en karakter, at eleverne glæder sig til at lave dem. Det er præcis det, en dygtig fodboldtræner skal kunne mestre, og med FrontRead får både lærere og elever i Morsø Kommune den helt rigtige motivation og træningsfaciliteter, siger Michael Dahlgaard.

    Resultaterne fra Morsø Kommune viser et generelt løft i elevernes læsehastighed. I skoleåret 2019/2020 oplevede eleverne i 5. klasse en stigning på 68 procent. 8. og 9. klasse præsterede et løft i læsehastigheden på henholdsvis 58 og 56 procent.

    Kontakt:

    Merete Blaabjerg Riedel
    Læringsansvarlig hos FrontRead
    (+45) 40 50 39 81
    mbr@frontread.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-tal-traeningsprogram-oger-200000-borns-laesehastighed-med-50-procent?releaseId=13624094

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **