PRM / Presseinvitation: HOFOR-cykelhold vinder VI CYKLER TIL ARBEJDE

    Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet

    KLAUSULERET TIL FREDAG DEN 11. JUNI KL. 13

    Der er masser af vindere i Cyklistforbundets kampagne. Men hovedpræmien - en Gazelle el-cykel (værdi 16.000 kr.) til alle på vinderholdet - går til holdet 'InFo-sammen hver for sig' fra vandforsyningsselskabet HOFOR på Amager. Tilsammen cyklede holdets syv deltagere 73 dage i maj og cyklede i alt 845 km.

    Præmien overrækkes på deltagernes arbejdsplads, hvor direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam og country manager hos Gazelle afslører og overrasker vinderne med champagne og el-cykler. Pressen er velkommen.

    Tid: kl. 13-13:30

    Sted: HOFOR, Ørestads Boulevard 35, 2300 Kbh. S. Spørg i receptionen for yderligere info

    Kontakt: Kampagneleder i Cyklistforbundet, Sidsel Friis Marxen, mobil 2895 6615.


    Pressemeddelelse KLAUSULERET TIL FREDAG DEN 11. JUNI KL. 13

    VI CYKLER TIL ARBEJDE 2021: Årets vindere er fundet

    Der er dystet i antal cykeldage, kollegaer har hentet hinanden på Hent en Kollega-dagen, udfordret hinanden på Omvejsonsdag og til sammen cyklet over 4 mill. km i maj i Cyklistforbundets kollegakampagne. Hovedpræmien - en Gazelle el-cykel til alle på vinderholdet - går til de syv cyklister på holdet 'InFo-sammen hver for sig' fra HOFOR i København, mens kampagnens mange øvrige vindere får andre attraktive præmier.

    Maj måned blev en kølig og våd en af slagsen. Men det afholdt ikke de mange deltagere i Cyklistforbundets kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE, hvor 28.476 cyklister cyklede i alt 4.580.435 km.

    - Med VI CYKLER TIL ARBEJDE inviterer vi arbejdspladserne til en måned med fællesskab, gode oplevelser og masser af præmier. Det er dejligt at opleve, hvordan holdkaptajner, deltagere og ledelser bruger kampagnen til at bakke op om cykling i hverdagen, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

    Det blev holdet 'InFo-sammen hver for sig' fra forsyningsselskabet HOFOR i København, som vandt årets hovedpræmie - en el-cykel fra Gazelle til alle holdets syv deltagere. Tilsammen havde holdet 73 cykeldage i maj og cyklede i alt 845 km.

    Se oversigt over alle årets vindere herunder.

    Nye vinderchancer i september

    Som så meget andet har kampagnens deltagerantallet været præget af corona, hvor mange danskere har arbejdet hjemme i månedsvis. Men de skal ikke snydes, lyder det fra Cyklistforbundets direktør.

    - Vi har kunnet mærke, at det var usikkert, om man overhovedet kunne cykle til arbejde. Derfor har vi udvidet årets kampagne med to ugers ekstra cykling til september, siger Klaus Bondam.

    Også i september-versionen, der kører 6.-19. september, kan der vindes el-cykler fra Gazelle. Tilmelding åbner i løbet af kort tid på www.vcta.dk.

    FAKTA: ÅRETS MANGE VINDERE


    Hold / arbejdsplads

    Præmie

    Kommune


    Årets vinderhold

    Holdet 'InFo-sammen hver for sig' fra HOFOR i København

    En Gazelle el-cykel (værdi 16.000 kr.) til alle på holdet

    København

    Årets Debutant

    Bjarne Stenbæk fra Sorø Avis i Sorø

    Centurion Ice Citybike

    Sorø

    Årets Holdkaptajn

    Ulla Festersen på holdet Spirerne fra Novozymes i Gladsaxe

    Weekendophold for to på Dragsholm Slot inkl. vinmenu

    Gladsaxe

    Bedste holdnavn

    'Den lange podepind, tak' fra Rigshospitalet i København

    Burgermenu fra Jensens Bøfhus til alle på holdet

    København

    Omvejsonsdag / bedste foto

    Linda Pedersen fra Envases Europe A/S i Odense for at cykle en omvej på 22 km oven i de sædvanlige 6,75 km

    Restaurantoplevelse for to hos Brdr. Price: Tre retters sæsonmenu + vinmenu

    Odense

    Hent en kollegadag / bedste foto

    Stefanie Berg-Voss fra Dialysen, Kolding Sygehus for at hente sin kollega Binasa.

    En Stanly termokande til hver

    Kolding

    Særkonkurrencen Ud i det blå

    Karin Refshauge fra Ringsted Kommune

    Roswheel cykeltasker (værdi 2.976 kr.)

    Ringsted


    Se de øvrige præmier og vindere på
    www.vcta.dk/vindere


    Kontakt:

    Kommunikations- og engagementschef Jane Kofod tlf.: 2217 5588 email: jak@cyklistforbundet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-hofor-cykelhold-vinder-vi-cykler-til-arbejde?releaseId=13623829

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **