PRM / Nye beregninger: Regningen for elnettet bliver dobbelt så stor som først antaget

    Pressemeddelelse fra EWII A/S

    Danmark skal have flyttet meget store dele af det samlede energiforbrug fra fossile kilder til vindmøller og solceller, hvis målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent skal nås.

    Det betyder, at det danske elnet står overfor en enorm opgave med at udvide og klargøre den elektriske infrastruktur.

    EWII Koncernen præsenterer i dag nye beregninger for de krav, elektrificeringen af Danmark stiller til elnettet - tallene er tydelige: elektrificeringen bliver mere end dobbelt så dyr:

    "Når det fulde billede af elektrificering medtages, og hvor der ikke kun ses på transport, men også på industri, så øges investeringsbehovet i elnettet markant", forklarer EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

    "Det gode budskab er, at hvis vi gør det klogt med øget brug af fleksibilitet og øget kapacitetsudnyttelse i elnettet, så kan vi formentlig holde tariffen i ro," lyder det.

    Da EWIIs elnet selskab, TREFOR El-Net regnede på effekten af elektrificeringen sidste gang, lød regningen på 2,8 milliarder kroner frem til 2040. Nu lyder regningen på 6,4 milliarder kroner frem til 2040. Heraf skal der investeres 3,1 milliarder kroner inden 2030.

    "Det er en meget stor stigning, men det er nødvendigt at være realistiske," siger Lars Bonderup Bjørn.

    Varmepumper er det nye sort - de er også elektriske

    En af de vigtigste ændringer er, at varmen i de danske bygninger og boliger nu også bliver elektrisk - hvor der før var oliefyr eller gas-opvarmning, bliver der i højere og højere grad varmepumper, der kører på elektricitet.

    Datterselskabet TREFOR Varme har derfor udarbejdet et varmeatlas for hele forsyningsområdet og regnet på, hvor det bedst kan betale sig at etablere fjernvarme og hvor det samfundsøkonomisk bedst kan betale sig at lave individuelle løsninger baseret på varmepumper.

    Beregningerne fortæller, at omkring 20.000 boliger i forsyningsområdet, der dækker Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen og Kolding kommuner, skal forsynes med individuelle varmepumper.

    Varmepumperne kommer således oven i den elektrificering, der kommer med de mange el-biler. I de nye beregninger er regeringens mål om 775.000 el-biler i Danmark i 2030 lagt til grund. Det betyder, at der i forsyningsområdet er 52.700 el-biler i 2030. Antallet af el-biler forventes herefter på landsplan at stige til 2.500.000 i 2050.

    Power-to-X, elkedler, tung transport, offentlig transport - det er også elektrisk

    Men også industrien er i gang med en elektrificering for at imødekomme den grønne omstilling. Der kommer flere elkedler, store varmepumper, tung transport, offentlig transport, Power-to-X, datacentre og ladestandere til skibe.

    "Vi ved ikke præcist, hvor meget der kommer, hvor det kommer og hvornår, så risikoen er, at vores estimat er konservativt. Men vi kan se på den udvikling, vi har været igennem, siden grøn omstilling kom i fokus, at der kommer meget mere, end de nuværende estimater dækker," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn. Han uddyber:

    "Det er jo ikke ligegyldigt, hvordan Danmark gennemfører hele opgraderingen af el-nettet. For det første er vi udfordret af, at vi ikke ved, hvem der får el-biler og varmepumper først. Vi skal have kablerne på plads, inden behovet opstår. Ellers er konsekvensen, at elnettet brænder sammen. Så første problem er at beslutte, hvor vi skal grave."

    Der mangler politisk retning - og det bliver dyrt

    Derudover mangler direktøren en overordnet, grundlæggende politisk plan for den grønne infrastruktur.

    "For os er det en kæmpe hovedpine, at der ikke er udstukket en fast retning. Vi ved, vi skal udskifte de kabler, der blev lagt i 50'erne og 60'erne, men når vi lægger de nye, kan vi ikke bare grave ud til samme behov, som der er i dag. Vi skal grave ud til fremtidens behov, og det mangler der fortsat en samlet politisk plan for," fortæller direktøren.

    Han afslører, at hver gang selskabet i dag udskifter et kabel, så er det med visheden om, at det bliver gjort til et behov, der i fremtiden vil være større end kablet kan håndtere.

    "Vi kommer til at grave to gange, fordi der mangler planer og økonomisk grundlag for elektrificeringen af Danmark", forklarer han.

    Årsagen til problematikken er, at elnet-selskaberne er underlagt bagudskuende indtægtsrammer, der hverken tager højde for stigende omkostninger til re-investeringer i fornyelse af det eksisterende elnet eller øgede omkostninger til investeringer i at muliggøre elektrificeringen.

    "Det er sådan set meget fornuftigt", lyder det fra direktøren, "men man er jo nødt til at indrette rammerne efter den fremtid, man vil skabe. Når Danmark vil elektrificere, så betyder det, at vi skal bruge flere penge på elkabler og færre penge på benzin, diesel og andre rørføringer. Gevinsterne fra øgede indtægtsrammer går ikke i elnet selskabernes lommer, men til investeringer", lyder det fra EWIIs administrerende direktør.

    Økonomiske konsekvenser af uændret indtægtsramme

    EWII-koncernen har regnet på de økonomiske konsekvenser af en status-quo-situation. Med de nuværende indtægtsrammer udnyttet fuldt ud vil TREFOR El-net, der er EWII Koncernens elnet-selskab, akkumulere et underskud på mellem 80-180 MDKK frem til 2030.

    "Og det er vel at mærke fordi, vi ikke har haft mulighed for at opkræve til de omkostninger, der følger med elektrificeringen - hverken til at dække afholdte omkostninger med eller til at gøre det tilstrækkelige med," fortæller Lars Bonderup Bjørn.

    "Det har aldrig været mere vigtigt for os, at indtægtsrammerne bliver tilpasset. Ellers kigger vi ind i en dyster fremtid med dårlig økonomi og mange nedbrud i elnettet", siger han.


    Kontakt:

    Administrerende direktør for EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, 23 23 71 18

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-beregninger-regningen-for-elnettet-bliver-dobbelt-sa-stor-som-forst-antaget?releaseId=13623589

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **