PRM / ØreSound Festival præsenterer: ARTIGEARDIT, Lord Siva og Basshunter

    Pressemeddelelse fra ØreSound Festival

    ARTIGEARDIT – Det unge talent fra Mørkhøj, er en af de mest interessante og omtalte artister på den danske hiphop scene. En af landets absolut varmeste mandlige hiphoppere, har skab sit helt eget musikalske – og visuelle univers. I løbet af det seneste år, har han udgivet sange med pop-dronningen Medina, rapperen Carmon og indie-bandet Barselona – alle med stor succes.
    Den unge rapkomet udsendte i 2018 sit debutalbum ‘VILDEDAGE’, der siden har genereret mere end 5.000.000 streams på Spotify alene. Han er trådt ind på landets musikscene med et brag – du får muligheden for at træde ind i Artigeardit’s verden, når han d. 12. August åbner scenen til ØreSound Urban!

    Lord Siva har med rekordfart manifesteret sig som et af de stærkeste navne på den danske musikscene med sit kompromisløse visuelle og musikalske udtryk og inderlige vokal, der skiller ham ud fra mængden og placerer ham i en kategori for sig selv.Det seneste år har han splittet alle hitlister ad med megahittet ‘Solhverv’, der også dominerede sommeren 2020 og ZULU AWARDS.
    ØreSound Festival er stolte af at kunne præsentere Lord Siva som næste navn på line-uppet til ØreSound POP d. 14. August.

    Jonas Erik Altberg, bedre kendt som Basshunter indhyller ØreSound i 00’er nostalgi og tunge toner d. 13. August. Den svenske musikproducer og DJ slog igennem i 2006 med monsterhittet og landeplagen ‘Boten Anna’ og det internationale kæmpehit ‘DotA’ og fulgte i 2008 op med det største hit ‘All I Ever Wanted’ med over 850mio. streams. Vi er glade for at kunne præsentere Basshunter og et ‘trip down memory lane’, når velkendte hits og bassen pumper henover Tiøren til ØreSound EDM.

    Det nuværende line-up er dermed:

    Torsdag til ØreSound URBAN:
    BURNA BOY, B.O.C, TESSA, ARTIGEARDIT
    Fredag til ØreSound EDM:
    MORTEN, CLEAN BANDIT (DJ-SET), TOOMANYLEFTHANDS, BASSHUNTER
    Lørdag til ØreSound POP: JUNG, LORD SIVA

    Der kan allerede nu købes Limited Partout billetter, Endagsbilletter og VIP billetter. Billetter kan købes via ticketmaster.dk. Læs mere om ØreSound Festival på www.oresoundfestival.dk


    For mere kontakt:

    • Pressechef & Talsperson: Jonas Nybro tlf. 25323699 / Mail: jn@oresoundfestival.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oresound-festival-praesenterer-artigeardit-lord-siva-og-basshunter?releaseId=13622596

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **