PRM / Tilbage på grønsværen efter corona – nu vælter fodboldskaderne ind

    Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

    Bolden ruller atter på grønsværen rundt om i landets mange fodboldklubber. Der er fuld fart på tacklingerne igen, og det kan nu også ses i tallene for fodboldskader. På kun en måned, fra marts til april i år, er antallet af fodboldskader næsten fordoblet, viser nye tal fra Topdanmark.

    “Vi oplever lige nu en markant stigning i skader, der opstår i forbindelse med fodbold. På bare én måned er vi tilbage på niveau med antallet af fodboldskader før corona. Det er gået virkelig stærkt,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

    Sammenlignet med sidste år under den første corona-nedlukning ligger antallet af fodboldskader mere end tre gange så højt, og skaderne ligger allerede på samme niveau som i foråret 2019 før corona-pandemien.

    Pas på skader ikke spolerer sejrschancerne mod lokalrivalerne
    Efter coronapausen væk fra fodbold er det særligt vigtigt at være opmærksom på at undgå skader.

    De fleste fodboldskader er relateret til overbelastninger. Der er større risiko for, at disse skader opstår, hvis man ikke er i ordentlig form efter en længere pause. En del af disse skader kan undgås ved at træne og opbygge sin form, inden den får fuld gas på fodboldbanen, lyder det fra Topdanmark.

    Hvis man har været for ivrig med at komme i gang igen, risikerer man at få et kortere eller længere skadesforløb, hvor man måske må sidde udenfor i kampen mod lokalrivalerne eller i de afgørende kampe om oprykning.

    “Efter en lang pause med sport, er der en øget risiko for at komme galt afsted, hvis man ikke passer på, når man begynder igen. Skader efter tacklinger eller uheldige vrid kan være svære at undgå, men overbelastningsskaderne kan forebygges ved grundig opvarmning og en god grundform. Det er vigtigt at få styrket sine muskler og led. Ellers kan man nemt risikere en skade”, siger Rasmus Ruby-Johansen.

    Topdanmark forventer, at vi nu er helt tilbage til normalen, og fodboldskaderne vil fortsætte i samme antal de kommende måneder.

    Gode råd til at undgå fodboldskader

    – Har du holdt en længere pause fra fodbolden, skal formen bygges langsomt op igen. Tilpas træningen til dit niveau, så du undgår overbelastning.

    – Hold din form vedlige hele året rundt – også når du ikke spiller fodbold.

    – En god grundform nedsætter risikoen for skader – særligt sidst i kampen, hvor mange skader opstår

    – Styrketræning af hele kroppen nedsætter risikoen for skader.

    – Varm altid grundigt op før hver træning og kamp

    – Hvis du får en skade, bør du nedkøle og lave kompression på det skadede område.
    – Sørg for at søge læge eller fysioterapeut, så du kan få den rette hjælp
    – Kontakt dit forsikringsselskab, hvis det er en alvorlig skade

    Kontakt:

    Presseansvarlig Simon Tolstrup Holmegaard tlf.: +45 29 99 30 69 email: sth@topdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tilbage-pa-gronsvaeren-efter-corona-nu-vaelter-fodboldskaderne-ind?releaseId=13621689

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **