PRM / Årets mest velsmagende musical åbner teatret

    Pressemeddelelse fra Aarhus Teater

    For mig er Charlie & Chokoladefabrikken den perfekte forestilling at åbne teatret med, fordi den er så fuld af glæde, energi og fantasifuldhed. Jeg tror virkelig, at det er det vi har brug for. Vi har brug for farver, vi har brug for at grine og være sammen om noget, der er positivt, og det håber jeg, at vi kan bidrage med.

    – Rune David Grue, instruktør

    Et uspoleret barnesind og en utilregnelig chokoladedirektør

    Charlie Bucket er drengen med det uspolerede barnesind og det rene hjerte. Han lever af kålsuppe og kærlighed med sin fattige familie, og hans sødeste drøm er at besøge den hemmelighedsfulde slikfabrik og møde dens mystiske ejer, Willy Wonka.

    I en konkurrence er Charlie én af fem heldige børn, der vinder en hel dag på fabrikken med selveste Hr. Wonka. De kommer på en overdådig rundrejse i det syrede slikparadis, hvor sukkerstænger vokser mellem brusende chokoladevandfald, og en hær af dansende og syngende Oompa-Loompaer koger knas og stads i lange baner. Men Willy Wonka, som er en utilregnelig mand, der ikke er meget for uopdragne unger, har sin helt egen plan.

    Fra bog over film til teater

    Børnebogsklassikeren Charlie & Chokoladefabrikken er skrevet af Roald Dahl i 1964. Fortællingen er også kendt fra Tim Burtons film med Johnny Depp i rollen som Willy Wonka. Nu lander den spektakulære og farverige musical fra London for første gang i Danmark, hvor vi inviterer publikum ind i et magisk slaraffenland.

    Charlie & Chokoladefabrikken skal være magisk. Historien er først og fremmest en hyldest til fantasien, magien og forestilllingsevnen. Den minder os om vigtigheden af at drømme og fantasere midt i en hverdag, der nogle gange kan være hård.

    – Rune David Grue, instruktør

    20 medvirkende på scenen + liveorkester

    Aarhus Teaters Simon Mathew, kendt fra blandt andet Jesus Christ Superstar og Lazarus, spiller den excentriske slikmager Willy Wonka. Anders Baggesen fejrer 40 årsskuespiljubilæum på Aarhus Teater i rollen som Charlies bedstefar, Grandpa Joe. Og de to 12-årige drenge – Bertram Lyng Engelstad Jarkilde og Oskar Duvier Mehlbye – der allerede gør tv-karriere på DR Ramasjang – skiftes til at spille titelrollen som Charlie.

    På scenen står i alt 20 medvirkende, der leverer et overflødighedshorn af visuel magi og trylleri, skuespil, sang og dans, tilsat et ni mand stort orkester, der tænker op under det musikalske bolsjekogeri.

    Det største udstyrsstykke nogensinde

    Charlie & Chokoladefabrikken er det største udstyrsstykke, som jeg har været med til i min karriere.

    – Rune David Grue, instruktør

    Slikposen blandes af instruktør Rune David Grue, der iscenesatte West Side Story på Aarhus Teater i 2018. Den scenografiske gavebod skabes af Palle Steen Christensen, og de mere end 60 fantasifulde og krævende kostumer er kreeret af kostumedesigner Karin Gille. Roine Söderlunh står for koreografien, Mathias Hersland for lysdesign og Lars Gaarde for lyddesign. I orkestergraven står kapelmester Henrik Svenning og hans orkester, der lægger musik til forestillingens 20 numre.

    Aarhus Teaters scenechef Jesper Ahnfeldt, der de seneste 25 år har været involveret i teatrets forestillinger, er ikke i tvivl:

    Charlie er den teknisk mest krævende opsætning på Aarhus Teater nogensinde. Det er ikke den største scenografi volumenmæssigt, men alle dele i scenografien skal kunne noget helt særligt, special effects er bygget særligt til forestillingen, og det stiller ekstra
    store krav til vores tekniske afviklere.

    Trine Holm Thomsen, teaterdirektør Aarhus Teater:

    Med Charlie & Chokoladefabrikken åbner Aarhus Teater igen på Store Scene efter at have været lukket siden december. Og hvilken glæde det er at åbne netop med denne forestilling! I mere end 20 år har vi forsøgt at få rettighederne til Roald Dahls fortryllende slikeventyr og nu er en stor drøm gået i opfyldelse. Ingen forestilling kunne være mere vidunderlig for teatret at komme igen med!

    DET KREATIVE TEAM

    Roald Dahl Forfatter

    David Greig Manuskript

    Marc Shaiman Musik

    Mathias Flint Oversættelse

    Rune David Grue Iscenesættelse

    Palle Steen Christensen Scenografi

    Karin Gille Kostumedesign

    Roine Söderlundh Koreograf

    Miles Hoare Koreografisk oplæg

    Niels Søren Hansen Musikalske arrangementer

    Henrik Svenning Kapelmester

    Mathias Hersland Lysdesign

    Lars Gaarde Lyddesign

    MEDVIRKENDE AARHUS TEATER

    Simon Mathew Willy Wonka

    Bertram Lyng Engelsted Jarkilde / Oskar Duvier Mehlbye Charlie Bucket

    Anders Baggesen Grandpa Joe

    Mette Klakstein Wiberg Veruca mfl.

    Andrea Øst Birkkjær Violet mfl.

    Marie Marschner Mrs. Bucket, Oompa Loompa mfl.

    Christian Collenburg Candyman, OompaLoompa, understudy Willy Wonka

    Kimmie Liv Sennova Mrs. Gloop, Oompa Loompa mfl.

    Frederik Mansø Augustus Gloop, Oompa Loompa mfl.

    Regitze Glenthøj Georgina, Oompa Loompa, mfl.

    Jacob Madsen Kvols Mr. Salt mfl.

    Viktor Pascoe Medom Mr. Beuregarde, gadesælger mfl.

    Marie Dalsgaard Mrs. Teavee mfl.

    Ashok Peter Pramanik Mike Teavee mfl.

    Nanna Rossen Cherry, Oompa Loompa m.fl.

    Max-Emil Nissen Jerry, Oompa Loompa mfl.

    Matthew One Bailey George, Oompa Loompa (Dansekaptajn)

    Dina Fie Lorentzen Josephine, Oompa Loompa mfl.

    Regina Lundsgaard Sloth Swing


    MUSIKERE AARHUS TEATER

    Edi Premate keyboard

    Kim Mikkelsen kontrabas

    Jacob Trautner keyboard

    Thor-Erik Gilbert Langseth trompet

    Signe Madsen violin

    Jacob Rose klarinet og saxofoner

    Henrik Resen trombone/ trækbasun

    Lonnie Svilling tværfløjte

    Frederik Larsen trommer og slagtøj

    Alternerende:

    Allan Dahl Hansen keyboard

    Christian Høgh trombone/ basun

    Tue Lautrup violin

    Nicolas Sublet violin

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger

    Aarhus Teater: Kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

    Østre Gasværk Teater: Kommunikationsansvarlig Marta Karolina Olsen: 3927 9111 / maol@osterbroteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arets-mest-velsmagende-musical-abner-teatret?releaseId=13621116

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **