PRM / Top 20-kommuner: Her kørte flyttebilen mest rundt

    Pressemeddelelse fra home a/s

    2020 var et rekordår, hvad angår danskere, der flyttede. Faktisk overgår tallet de seneste 40 års flytninger. Hele 928.029 personer, der flyttede.

    Det er over 35.000 flere danskere end i 2019 – og det slår den hidtidige rekord fra 1995, hvor godt 909.000 flyttede, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har trukket.

    Home har også set nærmere på, hvor i landet flest har kørt med flyttekasser sidste år og sætter tal på fremgang.

    – Flest flytter inden for kommunen, altså fra én adresse til en anden i samme kommune. Men der er også mange flytninger ud af og ind i kommunen, fordi folk får job, uddannelse, flytter sammen med nogen, vender tilbage til hjemstavnen eller søger noget andet end den nuværende kommune kan tilbyde, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

    I flyttetallet for hver enkelt kommune er alle tre typer flytninger lagt sammen i Homes opgørelse,.

    De mest flyttetravle kommuner rundt i landet er (tabeller med alle kommuner er vedhæftet):

    • I Hovedstadsregionen er Allerød landets flyttekommune nummer 1 med 13,9 % flere, der er flyttet.
    • I Region Sjælland er det Odsherred Kommune, der er i front – med 8,9 % flere flyttende.
    • I Syddanmark er det Fredericia på den jyske side, der topper med 10,2 %, og på Fyn er det Svendborg med 9,6 % flere flytninger.
    • I Midtjylland er Silkeborg Kommune den mest flyttende kommune med 8,2 % flere, der er flyttet.
    • Læsø topper i Nordjylland med 12,1 % flere på flyttefarten.

    – Allerød, Solrød og Ballerup har haft flest flyttende borgere sidste år, konkluderer Michael Dalsager.

    De tre kommuner har også været meget ombejlede på boligmarkedet i 2020, og det forklarer meget af fremgangen i flytninger, mener Home.

    – I Allerød er der solgt hele 36 % flere boliger i 2020, i Solrød er der solgt 23 % flere hjem og i Ballerup er salget steget 13 %. En væsentlig årsag – ikke bare her, men i mange andre kommuner – er, at boligkøberne har haft et ønske om at få mere plads, både inde og ude, siger Michael Dalsager.

    Fakta: Hver femte dansker vil flytte i 2021

    • De første måneder har vist stor aktivitet på boligmarkedet, og mange danskere svarer i en spørgeundersøgelse fra YouGov, at de har en flytning i tankerne.
    • Knap hver femte dansker – 19,3 % – svarer i YouGov-målingen, at den står på flytning i 2021.
    • Hele 37 % af danskerne med flytteplaner eller en afsluttet flytning bag sig i 2021 fortæller, at corona har spillet ind ‘i nogen grad’ til ‘i meget høj grad’.
    • *Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2034 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 1. – 7. februar 2021.

    Kilde: YouGov og Home

    Det viser tabellen: Vi har opgjort en top 20 over kommuner, hvor flest flyttede rundt, flyttede fra eller flyttede til i 2020 sammenlignet med 2019. Hver person, der flytter, tæller i opgørelsen som én flytning.

    Der er sorteret efter %-udvikling. Alle kommuner er i vedhæftede regneark.


    Flytninger i 2020

    Forskel 19 til 20 – i antal

    %

    Allerød

    4467

    545

    13,9%

    Solrød

    4701

    544

    13,1%

    Ballerup

    9069

    987

    12,2%

    Læsø

    397

    43

    12,1%

    Høje-Taastrup

    12102

    1289

    11,9%

    Hørsholm

    4962

    521

    11,7%

    Rødovre

    9746

    921

    10,4%

    Fredericia

    10914

    1013

    10,2%

    Vejle

    25288

    2275

    9,9%

    Billund

    5027

    439

    9,6%

    Svendborg

    12582

    1098

    9,6%

    Egedal

    7908

    678

    9,4%

    Herlev

    5961

    507

    9,3%

    Odsherred

    6748

    549

    8,9%

    Helsingør

    12635

    999

    8,6%

    Assens

    7834

    612

    8,5%

    Morsø

    3713

    284

    8,3%

    Silkeborg

    19903

    1508

    8,2%

    Tønder

    7042

    496

    7,6%

    Køge

    12310

    844

    7,4%

    Note: Tabellen viser antallet af personer, der er flyttet: Enten er de blevet indenfor kommunen, flyttet væk fra kommunen eller flyttet til kommunen. De tre flyttetal lagt sammen viser den samlede flyttetravlhed i kommunen.

    Kilde: Danmarks Statistik

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/top-20-kommuner-her-korte-flyttebilen-mest-rundt?releaseId=13619741

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **