PRM / Første uddeling fra ny pulje til kultur og idræt

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    “Vi har etableret puljen for Vores Furesø, fordi Furesø er fuld af borgere og foreninger, som har fingeren på pulsen og masser af gode ideer. Dem vil vi gerne bakke op om, for de er med til at sætte skub i samarbejdet om at virkeliggøre vores politik, Vores Furesø. Vi er begejstrede for de ansøgninger, vi har fået”, siger Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt.

    Stort behov for aktiviteter efter corona
    “En del af ansøgningerne tyder på, at der er et stort behov for at vende tilbage til et aktivt og socialt liv efter nedlukningen både for ældre, børn og unge”, konkluderer Tine Hessner. De bevilgede midler går for eksempel til, at Hareskov-Værløse Tennisklub kan afholde en intern sommerferiecamp for børn og unge og til, at Lillevangs Venner kan arrangere aktiviteter for de ældre på Lillevang.

    Ny læring og ro til fordybelse
    “Andre ansøgninger vidner om, at foreningerne for alvor begynder at udvikle på deres virtuelle platforme og formidling”, tilføjer hun. For eksempel skal Furesø Kunstforening udvikle ny hjemmeside, mens Jonstrupsamlingens Venner i samarbejde med andre foreninger udvikler virtuel historieformidling. Dertil kommer udgivelsen af en dybdegående artikel om Søndersø, udarbejdet af Værløseegnens historiske forening.

    Foreningerne spiller en nøglerolle
    “Coronaperiodens nedlukning har skabt afsavn og ensomhed, men også ny inspiration til virtuel aktivitet”, understreger Muhammed Bektas (A), næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt og tilføjer: “Her spiller borgere og foreninger en nøglerolle i forhold til at tænke i nye fællesskaber og aktiviteter. Et godt samarbejde med de lokale kræfter er helt afgørende for, at vi kan udvikle og finde gode, fælles løsninger på kommunens velfærdsopgaver”.

    Hvordan kan du søge?
    I puljen for Vores Furesø er der stadig 90.000 kr. tilbage, som kan søges af borgere og foreninger i Furesø. Restmidlerne fordeles nu efter “først til mølle-princippet”. Furesø Kommune har desuden andre søgbare puljer, som du kan læse mere om på furesoe.dk/oplevelser/puljer
    Kontakt kultur@furesoe.dk eller fritid@furesoe.dk for mere info.

    Kontakt:

    Tine Hessner (B) email: tih1@furesoe.dk

    Muhammed Bektas (A) email: mbe1@furesoe.dk

    Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forste-uddeling-fra-ny-pulje-til-kultur-og-idraet?releaseId=13619845

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **