PRM / Introduktion til DFDS med CEO Torben Carlsen

    Pressemeddelelse fra HC Andersen Capital

    DFDS er et dansk børsnoteret rederi og logistiskvirksomhed med aktiviteter rundt i Europa, og som mange kender for Oslo-færgerne. Passagertransport udgør dog kun omkring 20% af den samlede omsætning. Den overvejende del af omsætningen kommer fra fragtområdet med ruter i Nordsøen, Østersøen, Den Engelske Kanal og Middelhavet. Logistik-delen udgør omkring 35% af omsætningen.

    “DFDS har de seneste år kunnet se ind i en række betydelige udfordringer. Dels har Brexit godt nok givet noget øget trafik i perioder som følge af lageropbygning, men der er også knyttet en del usikkerhed til englændernes exit fra EU. Samtidig har Covid-19 også ramt DFDS relativt hårdt på passagertrafikken, hvor indtjeningen er faldet med omkring DKK 1 mia. Derfor bliver det rigtig spændende at få en introduktion til DFDS, og høre fra CEO hvordan selskabet klarer disse udfordringer”, siger Rasmus Køjborg fra HC Andersen Capital.

    Se med på tirsdag d. 13. marts kl. 12.00-12.30 når CEO Torben Carlsen giver en introduktion til DFDS.

    Tilmelding via link: https://hcandersencapital.dk/event/dfds-introduktion-til-aktien/

    Kontakt:

    Mie Juel Halse tlf.: +4528746640 email: mie@hcandersencapital.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/introduktion-til-dfds-med-ceo-torben-carlsen?releaseId=13619668

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **