PRM / Stort klimagennembrud: Topforskere fra Danmark og Vietnam udvikler kødproducerende plante

    Pressemeddelelse fra Meyers

    Da folkene i Meyers tilbage i 2019 påbegyndte arbejdet med en ny kogebog om bælgfrugter, havde ingen forestillet sig, at selvsamme planteslægt helt ville kunne erstatte en af vor tids største klimasyndere: Koen. Det er ikke desto mindre tilfældet.

    Ligesom mange danskere under Corona-nedlukningen har haft ekstra tid til at kaste sig over bl.a. surdejsbagning og havearbejde, så satte en tværkontinental forskergruppe inden for genetik og ernæring sig for at sammensætte DNA fra henholdsvis kvæg og ærter. Ved hjælp af den banebrydende CRISPR-teknologi er det nu lykkedes at få bælgfrugter af den gamle, danske sort 'lollandske rosiner' til at producere kødprotein.

    Derfor har den nye plante fået navnet pisum arvense carnem: "Lollandsk kødrosin".

    Vigtigt skridt i kampen om koen:

    DTU-alumni og konstitueret leder af Center for stamcelleforskning og molekylær bioteknologi ved det Nationale Vietnamesiske Landbrugsuniversitet i Hanoi, Nguyen Trung Vo, siger:

    "Den nye hybridplante vokser ved hjælp af vand og sollys ligesom almindelige planter, men i stedet for ærter, vokser der små kødbollelignende proteiner i bælgene. Samtidig optager planten CO2 fra luften og binder det i jorden, hvilket rummer et kæmpe klimapotentiale. Det viser tydeligt, hvordan genteknologi kan bidrage til at løse vores fælles klimaudfordringer. Lollandske kødrosiner bliver et vigtigt skridt i den kamp."

    DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, har ledet det komplekse, tværfaglige laboratorieprojekt og udtaler:

    "Det her er det første, reelle skridt til at fjerne oksekød fra tallerkenen og erstatte det med kødproducerende planter. Det er super for klimaet, men samtidigt er jeg da lidt trist over, at mine børn skal vokse op i et Danmark uden køer på markerne. Heldigvis er køer stadig en stor del af den danske filmskat, så jeg vil passe godt på mine Morten Korch-film, da de i fremtidens Danmark vil have høj affektionsværdi."

    Testpersoner kunne ikke smage forskel:

    Efter gennembruddet i laboratorierne i hhv. København og Hanoi under første lockdown i foråret 2020, gik Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet under anden nedlukning i efteråret i gang med at undersøge de fødevaretekniske aspekter af den kødproducerende plante. Herfra lyder vurderingen, at planten, udover at kunne bidrage til at nedsætte landbrugets CO2-aftryk, også vil forsyne mennesker med højkvalitetsprotein.

    "Vi har haft eksemplarer af planten i vores respirationskamre og målt, at den ganske rigtigt opsuger CO2 fra luften, producerer ilt, og syntetiserer protein, blot der er kvælstof i jorden. Vi har også analyseret kødet, der sidder i plantens frugtbærende dele," siger professor, dr. med., Institut for Idræt og Ernæring, Arne Astrup, og uddyber:

    "Det mest bemærkelsesværdige er her, at kødets aminosyresammensætning er fuldstændig som animalske proteiner. Vores bioanalytikere troede først, at vores prøver var kontamineret med frikadellefars fra kantinen. Vi har dog efterfølgende kunnet slå fast, at der vitterligt er tale om kødprotein, som kommer meget tæt på oksekød. Vores sensoriske panel kunne heller ikke i blindsmagningstests skelne mellem klassiske kødboller og kødrosiner fra den nye bælgfrugtplante."

    Vil starte produktion nær Lolland:

    Én ting er, at Danmark nu står bag en teknologisk landvinding i kampen mod klimaforandringer, men før den kødproducerende plante for alvor kan blive en gamechanger i et globalt perspektiv, skal produktionen opskaleres. Den opgave har gastronomisk iværksætter Claus Meyer taget på sine skuldre. Sammen med økologiske landmænd på Askø og Lilleø ved Lolland og Økologisk Landsforening som faglig sparringspartner, udplantes de første kødrosiner allerede her i foråret.

    "Jeg er på alle måder stolt af, at vores team i Meyers har givet anledning til, at nogle af klodens førende forskere på denne måde gentænker og ligefrem genføder bælgfrugter og særligt de lollandske rosiner som en kilde til at kunne fremtidssikre danskernes store indtag af rødt kød," siger Claus Meyer og slutter:

    "Der ligger ikke bare en stor gastronomisk nydelsesværdi i de nye kødrosiner, men også en betydelig fortællekraft. Det er skelsættende, at vi fire mænd nu i fællesskab skal plante vores såsæd i den rige muld ved Lolland. Stedet, hvor jeg også selv har trådt mine barnesko og erkendte behovet for en nytænkning af dansk madkultur."

    Fakta:

    • En forskergruppe fra Københavns Universitet og Vietnams Nationale Landbrugsuniversitet har siden foråret 2020 forsøgt at kombinere DNA fra kødkvæg med bælgfrugter af sorten 'lollandske rosiner'.
    • Resultatet er en nyskabende, kødproducerende plante, der både kan mindske landbrugets CO2-udslip og - på sigt - eliminere oksekød som en del af dansk fødevareproduktion.
    • Planten har fået navnet 'lollandsk kødrosin', på latin: "pisum arvense carnem."
    • Allerede til foråret 2021 udplantes de første 10 hektar kødrosiner på marker på øerne Askø og Lilleø ud for Lollands nordlige kyst.
    • Høsten af de første kødrosiner skal bruges i kantinekøkkenerne hos Meyers, der for få uger siden lancerede en ambitiøs klimastrategi med fokus på netop bælgfrugter og koens rolle i fremtiden.

    Kontakt:

    PR & Kommunikationsrådgiver Kaspar Mørk Arianto tlf.: 22 15 56 57 email: kaar@meyers.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-klimagennembrud-topforskere-fra-danmark-og-vietnam-udvikler-kodproducerende-plante?releaseId=13618819

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **