Pressemeddelelse fra Nets
Varer, som fx tøj, dagligvarer og elektronik, er den kategori, der sluger størstedelen af danskernes online kroner i 2020, viser den nye e-handelsrapport fra Nets. Forbrugerne købte fysiske varer på nettet for mere end 57 milliarder kroner i 2020, og nye varetyper som eksempelvis take-away og dagligvarer har nu etableret sig i den digitale sfære og oplever en vild vækst.
Forklaringen på udviklingen skal ifølge Marketing Manager i Nets Tanja Oda Sørensen findes i en kombination af corona, og at det er blevet lettere end nogensinde at shoppe dagligvarer online hjemmefra og få dem leveret direkte til døren:
– Corona-pandemien kan være en naturlig forklaring på, at stadigt flere shopper dagligvarer online, da det er mere trygt og mindsker risikoen for smitte. Samlet set har 26 procent af danskerne foretaget online køb af dagligvarer i 2020.
Ikke overraskende hittede take-away også blandt danskerne i 2020. Nedlukning af caféer og restauranter samt en række restriktioner, eksempelvis krav om mundbind og begrænsning på antallet af gæster, har fået danskerne til at tage maden med hjem.
Fremtiden byder også på online dagligvarehandel
Blandt de 30-49-årige er det hver fjerde, der gør brug af muligheden for at købe ind til husholdningen online og blandt de unge i aldersgruppen 18-29-årige er det 20 procent, der har fået øjnene op for at købe dagligvarer på nettet.
– Når en fjerdedel af forbrugerne nu har erfaringer med at købe dagligvarer på nettet, er det forventeligt, at denne trend vil fortsætte, også på den anden side af corona-pandemien, fortæller Tanja Oda Sørensen.
Shopping i online supermarkeder er med andre ord blevet en fast del af danskernes købsadfærd, hvor velfungerende og nemme betalingsløsninger samt fleksibel levering er vigtige parametre for den gode kundeoplevelse.
Detailhandlen trumfer corona
Generelt set er danskerne glade for at købe fysiske varer online, og detailhandlen er klart den branche, der har klaret sig bedst gennem corona-pandemien. Det gælder alt fra køb af tøj og skønhedsprodukter til byggematerialer og haveartikler, som danskerne flittigt har lagt i den virtuelle indkøbskurv i 2020.
– Næsten 60 procent af det samlede online forbrug går til fysiske varer. Vi ser dermed, at corona-pandemien har ændret danskernes forbrugsvaner, når det kommer til online indkøb af fysiske varer. Og vi kan konstatere, at detailbranchen bliver den store vinder, hvilket blandt andet skyldes, at de danske
webshops har været gode til at flytte deres salg online på kort tid, og forbrugerne har været gode til at støtte op, siger Tanja Oda Sørensen, der generelt roser webshops for stor fleksibilitet og omstillingsparathed i en udfordret tid.
Danske webshops vinder terræn
Når danskerne klikker varer eller services hjem fra en webshop, sker det i de fleste tilfælde fra en dansk webshop. 68 procent af danskerne angiver, at de udelukkende har handlet fra danske webshops inden for den sidste måned.
– Vi kan konstatere, at danske webshops vinder terræn i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Mange ønsker i høj grad at støtte danske webshops, hvilket kan være en afledt effekt af corona-pandemien med opfordringer om at støtte lokalt i nærmiljøet, siger Tanja Oda Sørensen.
Få det fulde indblik i danskernes online forbrug 2020 i Nets e-handelsrapport her:
Fakta:
- Danskernes forbrugsvaner har ændret sig i 2020, hvor corona-pandemien har rykket mere af vores forbrug online
- Områder som dagligvarer og take-away er inde i en vild udvikling. Siden 2018 er andelen af forbrugere, som køber dagligvarer på nettet, steget med 24 procent
- Tøj ligger igen i år i top som den mest populære vare i kategorien. 33 procent af danskerne køber tøj online efterfulgt af dagligvarer (26 procent) og take-away (24 procent).
Kontakt:
Tanja Oda Sørensen, Marketing Manager i Nets: taoso@nets.eu
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nets-kob-af-fysiske-varer-pa-nettet-boomer-under-corona?releaseId=13617414
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
