PRM / Politisk enighed om løsning for morgentog mellem Vejle og Herning

    Pressemeddelelse fra Transportministeriet

    Transportminister Benny Engelbrecht valgte på baggrund af et samråd om morgentogstrafikken mellem Vejle og Herning den 23. februar 2021 at indkalde forligskredsen bag udbuddet af togtrafikken i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen (MVJS) til et møde for at finde en løsning på udfordringen med morgentogene.

    Forligskredsen blev på mødet enige om at støtte forslaget fra Arriva, som er den ansvarlige operatør på strækningen Vejle-Herning.

    Arrivas nye model betyder, at der vil kunne indsættes et ekstra tog fra Herning til Vejle og fra Give til Herning på alle hverdage – begge med ankomst cirka klokken 7.30 – så især skoleelever og andre studerende får bedre mulighed for at tage toget.

    Det vil samtidig betyde, at der vil skulle ske mindre ændringer på strækningerne Aarhus-Skanderborg(-Silkeborg), Holstebro-Struer, Ribe-Tønder og på Svendborgbanen.

    Ændringerne vil kunne træde i kraft med køreplansændringen i december 2021.

    Inden da vil ændringerne skulle i høring hos de lokale interessenter som en del af Arrivas samlede køreplanforslag. Forslaget skal herefter godkendes af Transportministeriet.

    For yderligere oplysninger om ændringerne i togdriften henviser ministeriet til Arriva.

    Der henvises desuden til transportordførerne for forligskredspartierne:

    – Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), 27 52 28 18
    – Ole Birk Olesen (Liberal Alliance), 61 62 51 76
    – Niels Flemming Hansen (Det Konservative Folkeparti), 61 62 32 21
    – Thomas Jensen (Socialdemokratiet), 61 62 41 78
    – Hans Kristian Skibby (Dansk Folkparti), 61 62 42 31
    – Torsten Gejl (Alternativet), 61 62 46 51
    – Rasmus Helveg Petersen (Radikale Venstre), 61 62 55 41
    – Anne Valentina Berthelsen (Socialistisk Folkeparti), 61 62 30 68

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/politisk-enighed-om-losning-for-morgentog-mellem-vejle-og-herning?releaseId=13617228

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **