PRM / Nyt kunstværk sættes op: Relief doneret af Poul Erik Bech Fonden portrætterer hverdagen

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    KUNST

    I morgen, torsdag den 4. marts, sættes et nyt kunstværk op i Rådhusstræde på gavlen af
    Varde Bibliotek. Det er en gave fra Poul Erik Bech Fonden, der gennem tiden har givet rigtigt mange kunstværker og skulpturer til Varde Kommune.

    De nye kunstværk hedder “Kaffen er klar” og er lavet af billedhugger Laila Westergaard. Det er udført i marmor og består af 12 plader, der måler 60×60 cm. Hver plade fortæller en historie om hverdagen for det enkelte menneske startende med at nyde morgenkaffen, læse nyhederne og se, hvad der udspiller sig i den store verden.

    Poul Erik Bech Fonden har erhvervet dette kunstværk direkte hos kunstneren, der selv har besøgt Varde for at finde en egnet placering.

    På grund af den aktuelle coronasituation afholdes der først fernisering for værket, når coronarestriktionerne tillader det.

    Pressen er velkommen til at besøge installationsarbejdet fra kl. 14.

    Fakta

    • Laila Westergaard er født i 1964 og uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Güzel Sanatlar Fakültesi i Istanbul.
    • Hun laver skulpturer og relieffer og har blandt andet lavet værket “Ord på vej” ved Ribe Katedralskole og døbefonte til flere kirker.

    CITAT

    Mads Sørensen (V), formand for Udvalget for Kultur og Fritid:

    “Varde Kommune er taknemmelig for den store indsats, Poul Erik Bech Fonden gør for at udbrede kunsten i Varde Kommune. Og i disse tider, hvor meget stadig er lukket ned, får vi nu endnu et kunstværk, man kan gå på opdagelse efter i byrummet i Varde.”

    Kontakt:

    Mads Sørensen (V), formand for Udvalget for Kultur og Fritid
    masp@varde.dk
    Tlf.: 21 26 81 53

    Signe Mejstrup Sørensen, kulturkonsulent ved Varde Kommune
    ssre@varde.dk
    Tlf.: 20 35 82 58

    Anne Brik Jensen, kommunikationsmedarbejder ved Varde Kommune
    abri@varde.dk
    Tlf.: 21 30 91 87

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-kunstvaerk-saettes-op-relief-doneret-af-poul-erik-bech-fonden-portraetterer-hverdagen?releaseId=13610066

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **