PRM / Sidste chance for at ansøge om 10.000 kr.

    Pressemeddelelse fra Andel

    Rollespilsborg, musikfestival eller nyt dykkerudstyr – der er blevet uddelt donationer til en bred pallette af forskellige modtagere, siden energi- og fibernetkoncernen Andel lancerede sit donationsprogram for otte år siden.

    Lige om lidt er der deadline for koncernens 16. uddeling, som igen i år består af 10.000 kr. til ti foreninger i regionen. Eneste krav er, at aktiviteten eller foreningen skal være med til at styrke det lokale fællesskab i regionen, og at den foregår i Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.

    Om baggrunden for Andels donationsprogram fortæller kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker:

    “Med vores støtte ønsker vi at styrke fællesskabet og mødet mellem mennesker. Derfor håber vi, at foreninger og aktiviteter, der netop har dette formål, kigger vores vej og sender en ansøgning afsted. I Andel tager vi ansvar som en ansvarlig og betydelig samfundsaktør. Det betyder bl.a., at vi hver dag gør vores bedste for at skabe værdi for vores andelshavere og for det, vi skaber i fællesskab.”

    Der er deadline for at ansøge om Andels donationsprogram den 10. marts kl.14, og ansøgningsformularen kan findes på andel.dk/donation.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sidste-chance-for-at-ansoge-om-10000-kr?releaseId=13614970

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **