PRM / Studerende skal hjælpe Coop med at blive endnu mere kundeorienterede

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    CBS Case Competition Invitational er en konkurrence for talentfulde studerende fra topuniversiteter i Europa, og afholdes i år for 17. år i træk. 12 talentfulde hold fra topuniversiteter i Europa og Danmark er i år inviteret til den eksklusive konkurrence. I konkurrencen får de studerende en unik mulighed for at bringe deres faglighed i spil, som vil blive brugbart i både fremtidige studier samt karriere. Til gengæld for deltagernes problemløsning stiller virksomheden, ressourcer, indsigt og data til rådighed.

    I dommerpanelet sidder blandt andet Coops adm. Direktør, Kræn Østergaard Nielsen, og ansvarlighedsdirektør i Coop, Signe D. Frese. De skal sammen med b.la. MF og Klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers, VP Corporate Affairs hos Carlsberg, Christian Wulff Søndergaard, og Chief Commercial Officer hos Ørsted, Martin Neubert, finde dette års vindergruppe i konkurrencen.

    – I Coop kan vi altid gøre det bedre, og vi skal konstant udvikle os digitalt, ansvarligt og innovativt, for at være relevante og konkurrencedygtige i fremtiden. I denne bestræbelse er et af de områder vi ønsker at udvikle os på blandt andet at være endnu mere relevante og forbundne til de unge forbrugere i Danmark. Derfor er jeg glad for samarbejdet med CBS Case Competition, hvor de talentfulde unge vil bidrage med deres perspektiv på hvordan vi opbygger langvarige forhold til netop den unge generation, siger Kræn Østergaard Nielsen og fortsætter:

    -Jeg glæder mig meget til at se hvad denne case competition kan bringe af kreative og innovative input, og jeg håber vi kan bidrage til udviklingen af de studerendes akademiske og faglige færdigheder. Jeg vil på forhånd takke de studerende for deres engagement i denne case competition og for at bringe deres perspektiv på, hvordan Coop kan blive endnu mere kundeorienterede, siger Kræn Østergaard Nielsen.

    Ansvarlighedsdirektør i Coop, Signe D. Frese, ser også frem til konkurrencen og udtaler:

    – Coops ansvarlighedsarbejde er kendetegnet ved konkrete handlinger, der gør en reel forskel for danskerne, fællesskabet, klimaet og de fremtidige generationer. Derfor er det essentielt at de studerende tænker ansvarlighed ind i de løsninger de præsenterer for os. Jeg ser frem til tre intense dage med stor optimisme og nysgerrighed på, hvordan de talentfulde unge kan inspirere vores arbejde med nye ansvarlige og bæredygtige løsninger på casens problemstilling.

    Coop ser frem til at modtage de studerendes bud på problemstillingen i case beskrivelsen, og håber på kvalificerede bud, der kan tages med i det videre arbejde for at blive endnu tættere forbundet til den unge generation. Vinderen kåres d. 5. marts, hvor finalen livestreames kl. 15.00 – 17.30 på CBS Case Competitions Facebook- og hjemmeside.

    Kontakt:

    HR forretningspartner i Coop, Emil Muus Larsen tlf.: 5159 3163

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/studerende-skal-hjaelpe-coop-med-at-blive-endnu-mere-kundeorienterede?releaseId=13614672

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **