Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
Altaner er i de senere år vokset frem på rigtig mange facader i København. Det stigende antal altaner er en af tidens mest markante forandringer af byen. I de nye byområder har næsten samtlige boliger store altaner, og i brokvartererne knopskyder altaner på facader mod både gården og gaden. Altanerne giver byens beboere et nyt, rekreativt uderum og forlænger boligens private rum ud i det offentlige rum. Men hvad gør altanlivet ved beboernes boligliv, naboskab, fællesskab og ved byens liv?
Det har en gruppe forskere på instituttet BUILD på Aalborg Universitet undersøgt og beskrevet i en rapport, som bygger på arkitekturantropologiske feltundersøgelser i tre københavnske ejendomme i henholdsvis Nørrebro, Vesterbro og Nordhavn i somrene 2019 og 2020.
Debat om altanernes påvirkning af byen
Både fagfolk og byboere har igennem de senere år debatteret konsekvenserne af de mange, nye altaner i København. Holdningerne til altaner er mange og stærke, men formålet med forskernes undersøgelser er at skabe et mere nuanceret og dybdegående indblik i, hvordan altaner bruges, og hvordan de forandrer og afspejler livet i byen.
– Altanen er for nogen at sammenligne med en forhave, hvor man hilser på naboen over hækken og lige holder øje med om græsset er klippet, og hvor stor en bil, der holder i garagen. For andre er den snarere en urban miniudgave af baghaven – et privat uderum, hvor man opretholder anonymiteten, også selvom man måske kan høres og ses af andre. For andre igen er den snarere en privat niche i byens eller gårdens fællesrum, hvor man tager del i det fælles rum om end lidt tilbagetrukket. Altanerne både forandrer – og afspejler en forandring i blikket på byen, udtaler Marie Stender, seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet.
Beboernes drømmerum
Undersøgelsen viser, at altaner er beboernes drømmerum. Hjulpet på vej af reklamer og sociale medier er drømmen at få et privat frirum, hvor man kan slappe af og drikke sin kaffe i solen. Det meste af tiden bruges altanerne dog ikke på den måde: de står tomme eller folk går kort derud for at ryge eller tage bestik af vejret. Men altanerne er drømmerum, fordi de med deres eksponering af blomstrende altankasser, havemøbler, minidrivhuse, griller, lyskæder, paddleboards og regnbueflag fortæller, hvem beboeren er eller drømmer om at være. Det samme kan siges om andre dele af boligens nyskabelser: samtalekøkkener, velværeværelser og udebrusere installeres heller ikke kun fordi, vi har brug for dem, men også fordi vi drømmer om et liv med tid til mere samvær om hjemmelavet mad, velvære og friluftsliv.
– Det særlige ved altaner i en tæt bykontekst er, at drømmerummene ikke materialiserer sig inden for boligens fire vægge, men træder ud i de fælles rum som private udposninger. Med altanernes indtog i byen følger dermed en række nye sociale og rumlige situationer, hvor naboer på godt og ondt kommer tættere på hinanden. Det kan både føre til øget kendskab og til konflikt, særligt hvis naboerne har en væsentlig anden livsform eller livsrytme end én selv, forklarer Marie Stender, seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet.
Beboernes sociale sammensætning påvirker altanlivet
Undersøgelsen peger også på, at en ejendoms sociale sammensætning spiller ind, ligesom altanernes rumlige kontekst, størrelse, udformning og placering også er medskaber af de sociale relationer. Desuden er altanernes udbredelse et forholdsvist nyt fænomen, og de sociale normer, der knyttes hertil, er stadig til forhandling. Med de mange nye altaner, der opsættes på ældre ejendomme, er altankulturen endnu i sin vorden.
– Altaner er kommet for at blive, men udformning og placering har stor betydning for, hvordan de indgår i og sætter præg på byens sociale liv. Som forskningsprojektet har vist kan altaner bringe mange gode ting med sig i form af lys, luft, udsigt, et pauserum, og en platform for at nyde byen lidt på afstand. I nogle tilfælde giver de endda også positiv kontakt til naboer. Hvis det kan få flere til at vælge at bo i en etagebolig i den tætte by, frem for et hus med have, kan altaner måske endda bidrage til en mere bæredygtig boligform, pointerer Marie Stender.
Om undersøgelsen
Feltundersøgelserne er udført som led i forskningsprojektet Altaners Sociale Liv, der ud over feltstudier også har involveret interviews med nøgleaktører i kommuner, altanfirmaer, By og Havn mv. Derudover er det fortaget en kortlægning af, hvordan altaner iscenesættes på sociale medier og diskuteres i medierne. Der er desuden udarbejdet en oversigt over eksisterende forskningslitteratur om altaner og forandringer i forholdet mellem privat og offentligt rum i byen.
Forskningsprojektet er initieret af BUILD og finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Altan.dk.
Foto: Nanna Nielsen, Kanvas Film
Kontakt:
Marie Stender, Seniorforsker på instituttet BUILD
mste@build.aau.dk / 99402267, 93562202
Carina Liesk, Presseansvarlig på instituttet BUILD
clfr@build.aau.dk / 53821133
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/altanen-den-moderne-bys-markor-og-drommerum?releaseId=13613521
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
