PRM / Novo Holdings køber canadisk life science-virksomhed

    Pressemeddelelse fra Novo Holdings

    Altasciences, der blev grundlagt i 1992, tilbyder en førende, fuldt integreret platform med services til at understøtte den tidlige fase af lægemiddelsudvikling. Selskabet er en partner for farmaceutiske og bioteknologiske selskaber i lægemiddeludvikling — fra prækliniske sikkerhedstest til kliniske proof-of-concept-undersøgelser.

    Inden for det seneste årti er virksomheden vokset både organisk og gennem opkøb til at have en betydelig tilstedeværelse inden for prækliniske sikkerhedstest, klinisk farmakologi, bioanalyse, kontraktforskning og kontraktproduktion.

    Altasciences har hovedkontor i Canada, driver seks faciliteter i USA og Canada og beskæftiger over 1.300 medarbejdere.

    “Altasciences-teamet har gjort et imponerende stykke arbejde med at skabe en innovativ virksomhed, der spiller en vigtig rolle i at udvikle innovative lægemidler til patienter, og som er godt positioneret til at tage en andel af det hurtigt voksende marked for lægemiddeludviklingsservices. Vi er glade for denne investering og ser frem til at udnytte vores netværk til at udvikle Altasciences sammen med ledelsesteamet,” siger Abhijeet Lele, Senior Partner og Head of Principal Investments i USA hos Novo Holdings.

    Altasciences’s nuværende direktion, med adm. dir. Chris Perkin i spidsen, vil fortsat lede virksomheden efter overtagelsen.

    Yderligere information i vedhæftede pdf.

    Kontakt:

    Anders Rosendahl, pressekoordinator: 40483766, aro@novo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/novo-holdings-kober-canadisk-life-science-virksomhed?releaseId=13613441

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **