PRM / Tiltrængt fokus på ladeinfrastrukturen

    Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører

    Først og fremmest skal der lyde en stor tak til Eldrup-kommissionen for en grunding og fyldestgørende rapport, som vil tjene som en værdifuld indsigtskilde for politikere og interessenter på vejen mod et grønnere Danmark.

    “Det er ingen hemmelighed, at ladeinfrastrukturen har brug for en overhaling, hvis Danmark skal have flere bilister over i elbilerne. Der er behov for massive investeringer i offentlige ladeinfrastruktur så der for alvor kan blive sat skub i den grønne omstilling af bilsektoren. Eldrup-kommissionen bidrager i deres nye rapport med vigtige pointer om udrulningen af den offentlige ladeinfrastruktur, som vi håber, at politikere og andre beslutningstagere vil være lydhøre overfor,” siger adm. direktør, Mads Rørvig, for De Danske Bilimportører.

    Miljøzoner er en vigtig brik

    Hos De Danske Bilimportører vil vi gerne rose kommissionen for at inddrage miljøzoner i deres 2. delrapport. Danmark skal være et foregangsland for den grønne omstilling og derfor er det på tide, at vi følger i fodsporerene på flere europæiske storbyer såsom London, Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Madrid og Paris der allerede har indført miljøzoner, som dækker alle køretøjer. Vi mener, at man i Danmark bør udvide de eksisterende miljøzonerne, så de også gælder for personbiler – ligesom i mange andre storbyer.

    “Ældre biler forurener typisk mere end nye biler, der skal leve op til større miljø- og klimakrav. Derfor er der en oplagt klimagevinst i at udskifte ældre biler med nye. I dag gælder miljøzoner i Danmark kun de mest forurenende lastbiler, busser og varebiler og ikke almindelige personbiler. Det ser vi gerne, der bliver lavet om på, så vi kan gøre vores fælles klimaambitioner til konkret handling.” siger Mads Rørvig og fortsætter

    “Vi mener, at man allerede i 2023 skal have miljøzoner i Danmark, der kun tillader personkørsel af euronorm fem og seks. Derefter bør man i 2025 hæve grænsen sådan, at det kun er biler med den mest skånsomme udledning – altså euronorm seks – der kan køre i miljøzonen. Det er et meget ambitiøst forslag, og det kræver selvfølgelig, at politikerne fastholder deres grønne ambitioner.”

    Læs 2. delrapport “Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur

    Pressefoto

    https://www.bilimp.dk/CMS/Upload/1/Documents/Presse/Mads_1.jpg

    Kontakt:

    Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk

    Public affairs- og kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen tlf.: 71119491 email: slg@bilimp.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tiltraengt-fokus-pa-ladeinfrastrukturen?releaseId=13612325

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **