PRM / Designtalent fra Maribo viser mode i din stue

    Pressemeddelelse fra VIA University College

    Det plejer at være modeugen i København, der danner rammen om nyuddannede designeres fremvisning af deres designs. Men i år bliver det anderledes.

    Under titlen SUSTAIN:AR inviterer dimittender fra VIA Design og Business til virtuel fremvisning af deres bud på fremtidens bæredygtige mode. Det hele foregår gennem en specialudviklet app, der benytter augmented reality til at fremvise de enkelte designs – og gennem appen kan man således se modellerne stå foran sig i sin egen stue, hvor man kan nærstudere tøjet 360 grader rundt.

    Blandt de unge talenter er Malthe Brydegaard Skram fra Maribo. Hans design henter inspiration fra hans egen opvækst på landet.

    “Efter flere årtier med fokus på menneskelig fremgang er der brug for en tilbagevenden til enkelthed, natur og det organiske. Udgangspunktet for min kollektion er langsom livsstil, der fremkalder nostalgi efter enklere tider. Rene organiske fibre og æstetiske valg gør hver designgenstand tidløs,” fortæller den unge designer.

    Coronasikret fremvisning

    Malthe Brydegaard Skrams design kan ses gennem appen SUSTAIN:AR, som er frit tilgængelig for alle. Hos VIA Design og Business glæder man sig til at afprøve den nye teknologi.

    “Vi har en lang tradition for at fremvise årets mest talentfulde designere til et stort modeshow. Sidste år afprøvede vi både virtual reality og augmented reality til at promovere designerne, og det var en stor succes. Derfor har vi besluttet at tage den skridtet videre i år og få specialudviklet en app, så vi kan coronasikre fashion eventen ved at flytte den hjem til tilskuerne,” fortæller Susanne Gram Thrane, der er lektor på VIA Design og Business. Hun fortsætter:

    “Det vores opgave som uddannelsesinstitution at klæde fremtidens designere på til at skabe en mere bæredygtig branche, og derfor er temaet i år bæredygtighed – og jeg er virkelig imponeret over diversiteten i de koncepter, vores dimittender arbejder med.”

    Appen SUSTAIN:AR kan hentes i Appstore til iOS fra den 28. januar 2021.

    Læs mere om SUSTAIN:AR og se Malthe Brydegaard Skrams design her www.via.dk/lookbook

    Kontakt:

    Malthe Brydegaard Skram
    T: +45 53 80 94 95
    E: maltheskram@gmail.com

    Redaktør, Anne Rahbek, VIA University College
    T: +45 87 55 15 21
    E: rahb@via.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/designtalent-fra-maribo-viser-mode-i-din-stue?releaseId=13609973

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **