PRM / Nye bæredygtighedskrav til finansielle virksomheder: EU’s taksonomi får store konsekvenser for byggeri og ejendomsinvesteringer

    Pressemeddelelse fra Sweco

    Som et led i EU’s Handlingsplan for en grønnere og renere økonomi, der lever op til Parisaftalen og FN’s verdensmål, indfaser EU et nyt klassifikationssystem, der skal sikre en ensartet identifikation af grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer på det europæiske marked. Taksonomien klassificerer en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig ud fra en række kriterier, der har indflydelse på seks miljømål.

    “Forenklet sagt bidrager taksonomien til at definere, om din investering er grøn eller ej. Det er med andre ord slut med greenwashing, for nu har vi en ramme, som ud fra grænseværdier og benchmarks definerer, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt, og ikke er det. Det sætter standarden for en harmoniseret og ensartet måling af bæredygtige økonomiske aktiviteter og investeringer på tværs af virksomheder i EU,” forklarer Alexander Kaae Petersson, fra Swecos Facilities Management-afdeling og ekspert i taksonomien.

    Både krav og fordele

    EU’s taksonomi har til formål at fremme et bæredygtigt finansielt system ved at sikre, at bæredygtighed og klimarisici bliver en del af beslutningsgrundlaget for investeringer. Det betyder, at finansielle institutioner i højere grad skal integrere bæredygtighedsaspekter i deres strategier, i deres risikohåndtering og i deres afrapportering.

    “Det stiller krav til investorer, men også til de virksomheder, der i deres forretning har mulighed for direkte at ændre praksis og positivt bidrage til, at grænseværdierne bliver opnået. Det bliver en økonomisk fordel og ikke kun et krav at tydeliggøre, hvordan man bidrager til at nedbringe CO2-udledninger og sikrer, at virksomhedens aktiviteter er tilpassede fremtidens klima,” forklarer Alexander Kaae Petersson.

    Er energirenoveringen grøn?

    Som eksempel på taksonomiens rammer for, hvornår noget er bæredygtigt og grønt, peger Alexander Kaae Petersson på ejendomsinvesteringer. Her opstiller taksonomien grænseværdier for, hvornår en energirenovering af en bygning kan have en positiv indflydelse på klimaforebyggelse, eller hvordan man kan tydeliggøre og sikre, at en nybygget bygning er klimatilpasset.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Morten Laasholdt tlf.: +45 3117 7117 email: morten.laasholdt@sweco.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-baeredygtighedskrav-til-finansielle-virksomheder-eus-taksonomi-far-store-konsekvenser-for-byggeri-og-ejendomsinvesteringer?releaseId=13609846

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **