PRM / 18 unge forskertalenter får bevilling til forskerophold i internationale elitemiljøer

    Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond

    Se listen over bevillingsmodtagere her.

    Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 26 millioner kroner til 18 internationale postdoc-stipendier med originale ideer, der skal styrke dansk forskning gennem øget internationalt samarbejde. Bevillingerne er uddelt på tværs af forskningsområder til forskere, som har opnået en ph.d.-grad på en dansk uddannelsesinstitution. Bestyrelsesformand Lone Gram uddyber om de internationale postdocs:

    “Ved at rejse ud i verden får de her unge talenter afprøvet og optimeret deres spirende idéer – og vi ved, at når de kommer hjem igen, er de ved at sprænges af ny viden og inspiration fra de internationale elitemiljøer, de har været i – og på den måde styrker vi både dansk forskning og den enkelte forsker.”


    International forskerkarriere starter i USA og Europa

    Fem af de 18 bevillingsmodtagere bliver tilknyttet amerikanske uddannelsesinstitutioner. Blandt disse er David Ricardo Quiroga Martinez fra institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, som skal tilbringe to år på University of California, Berkeley. Her vil han dykke ned i menneskers musikalske fantasi og undersøge de mekanismer, der gør, at vi er i stand til at huske og mentalt manipulere med sekvenser af musikstykker.

    Formålet med projektet er at fremme viden inden for hukommelse og lytning, samt vores afkodning af lydbilleder. En større viden på disse områder vil kunne gavne patienter med kommunikationshandicap, som fx hjerneskader eller Alzheimers.

    I alt skal 12 bevillingsmodtagere opholde sig på europæiske universiteter, hvoraf to skal forske på Oxford University. Derudover rejser et enkelt forskertalent til Australien.

    Forskernes rejser er naturligvis betinget af, at verden åbner sig op efter COVID-19. Projekterne ér bevilget, og fonden bestræber sig på at give udsættelser, indtil rejserne kan gennemføres.

    Kontakt:

    Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Lone Gram, tlf. 23 68 82 95, E-mail: gram@bio.dtu.dk

    Områdeleder, Lisbeth Eilersgaard Christensen, tlf. tlf. 7231 8417, e-mail: lec@ufm.dk

    Presse- og kommunikationskonsulent, Karen Marie Bjørnstrup Vølund, tlf. 7231 8931, e-mail: kmbv@ufm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/18-unge-forskertalenter-far-bevilling-til-forskerophold-i-internationale-elitemiljoer?releaseId=13609835

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **