PRM / Regionen tester Plejecenter Mergeltoften i Nivå som pop-up vaccinetilbud

    Pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune

    “Efter vi har vaccineret beboerne på plejehjemmene, er det nu de +65 årige hjemmeboende med behov for personlig pleje, som står får tur. Normalt skulle de transporteres til Hillerød, men helt ekstraordinært kan 90 af vores borgere allerede få vaccine på fredag og nøjes med at komme til Nivå. Det sker fordi regionen ønsker at undersøge mulighederne for også at kunne vaccinere lokalt og samtidig vil udnytte alle de modtagne doser med vacciner hurtigst muligt. Derfor har vi fået dette flotte tilbud, og det er jeg rigtig glad for”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

    Hans Nissen, der er formand for Social- og Seniorudvalget, glæder sig også over de kommende vaccinationer:
    “Kommunes medarbejdere har kontaktet eller kontakter snarest muligt de 90 borgere, som er i målgruppen i denne omgang. Det er også kommunen, som står for at transportere borgerne frem og tilbage til Mergeltoften – og jeg er glad for, at vi på den måde også kan hjælpe borgerne i en svær tid”.

    Smittetallet i Fredensborg Kommune er aktuelt meget højt og derfor er kommunen blandt de 10 kommuner i Region Hovedstaden, som har fået dette tilbud.

    Kontakt:

    Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
    Udvalgsformand Hans Nissen (A) tlf. 50 83 63 45

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regionen-tester-plejecenter-mergeltoften-i-niva-som-pop-up-vaccinetilbud?releaseId=13608368

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **