PRM / Flere fokuspunkter for den erhvervsvenlige kommune

    Pressemeddelelse fra Sorø Erhverv

    Hos Sorø Erhvervsudviklingsråd og kommunens erhvervsenhed Sorø Erhverv har der længe været fokus på en række forskellige punkter, som alle bidrager til at skabe en mere erhvervsvenlig kommune, fx skole-virksomhedssamarbejde, stress og trivsel, elev- og lærlingenetværk, bosætning, infrastruktur, oplevelsesnetværk og kommunens udbudsproces.

    I Sorø har man eksempelvis med et idékatalog sat fokus på, hvordan skolerne kan bruge erhvervslivet i undervisningen og i det daglige.

    ”Skolerne har ofte ikke kendskab til det lokale erhvervsliv, så de ved ikke, hvad de kan bruge virksomhederne til. Omvendt har virksomhederne heller ikke indsigt i lærernes dagligdag og planlægningscyklus. Med idékataloget opfordres skolerne bl.a. til at afholde forældremøder hos en lokal virksomhed, og virksomhederne opfordres til at deltage i kommunens virksomhedsportal, hvor skolerne kan finde lokale virksomheder, der tilbyder deres ekspertise i undervisningen”, fortæller Rolf Clausen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Sorø Kommune.

    ”For at sådan et projekt skal lykkes, er man nødt til at få opbygget et kendskab på begge sider, en respekt for hinandens faglighed og en transparens. Det tager tid”, afslutter han.

    Kontakt:

    Erhvervschef Laila Haunstrup Bregner Carlsen tlf.: 20 26 50 81 email: erhverv@soroe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-fokuspunkter-for-den-erhvervsvenlige-kommune?releaseId=13607262

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **