PRM / Danmarks største cykelløb for børn kommer til Guldborgsund

    Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

    Der skal trædes i pedalerne, når Danmarks største cykelløb for børn, Kids Tour, kommer til Guldborgsund næste år. Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har nemlig valgt at bakke op om cykelløbet og blive en af værterne for cykelbegivenheden, der finder sted flere steder i landet i løbet af foråret og sommeren næste år.

    Kids Tour er et cykelløb for børn i alderen 3-10 år. Hovedtemaerne er glæde og trafiksikkerhed, hvor børnene er i fokus med cykling, leg og sjove aktiviteter. Kids Tour arrangeres i samarbejde med Børneulykkesfonden, Momentcph Guldborgsund Kommune og lokale foreninger. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.

    Sakskøbing bliver vært for Kids Tour den 15. maj 2021

    Kids Tour afvikles i centrum af værtsbyen sammen med mange andre aktiviteter i tilknytning til selve cykelløbet, hvilket gør det attraktivt for hele familien at følge med. Cykelløbet afholdes lørdag den 15. maj 2021, og værtsbyen vil i Guldborgsund være Sakskøbing, hvor der også tidligere har været afviklet store cykelevents med god opbakning fra det lokale foreningsliv og handelsstanden.

    Der er givet tilskud til løbet fra kommunens Bosætningspulje samt Bevæg dig for Livet-puljen. Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse, uddyber: “Vi vil rigtig gerne have mange flere børn og unge til at bevæge sig, og hvorfor ikke starte tidligt og på en sjov måde? Det er derfor helt oplagt for os at bakke op om den her begivenhed. Vi synes det er vigtigt, at alle børn får mulighed for at være med, så derfor sikrer vi også med tilskuddet, at løbet bliver gratis for alle børn i alderen 3-10 år.”

    I alt otte ansøgninger fik tilsagn

    Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget bevilgede på deres møde den 18. november 2020 tilsagn til følgende projektansøgninger:

    Pulje

    Ansøger

    Projekt

    Kulturpuljen

    Sprøjtehus Teatret

    Forestillingen “Fra Skjern til Varnæs 2020”

    Kulturpuljen

    Nykøbing Falster Revyen

    Sommersang på Torvet 2021

    Kulturpuljen

    Foreningen Nysted Middelaldermarked

    Nysted Middelaldermarked 2021

    Turismepuljen

    Sydfalster Turist og Erhvervsforening

    Specialstander til cykelturister

    Bosætningspuljen/
    Bevæg dig for Livet-puljen

    Kids Tour

    Kids Tour 2021

    Landdistriktspuljen

    Grænge Beboerforening

    Udvidelse af aktivitets- og motionsrum

    Landdistriktspuljen

    Eskilstrup By og Omegns Beboerforening

    Opgradering af Familiesundhedspladsen i Eskilstrup

    Landdistriktspuljen

    Wonder Studios

    Fællesskaber på Wonderland

    Kontakt:

    Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse tlf.: 25 18 18 13 email: marlo@guldborgsund.dk

    Projektkoordinator for Bevæg dig for Livet, Kennet Nordstrøm, tlf. 25 18 26 18, keno@guldborgsund.dk
    Kulturkonsulent Katha Qvist, tlf. 25 18 00 03, mail: kq@guldborgsund.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarks-storste-cykellob-for-born-kommer-til-guldborgsund?releaseId=13604607

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **