PRM / Børn i Balance udvider forretningen med ny webshop

    Pressemeddelelse fra SuperShoppen

    Webshoppen Børn i Balance har haft stor succes med salget af unikt motorisk legetøj til børn. Deres koncept om høj kvalitet, gode priser og fokus på de smås udvikling. Det har gjort dem til en vældig populær webshop at handle i. Og nu har de udvidet forretningen ved at opkøbe en anden webshop inden for det samme område, nemlig Liams.dk.

    Begge webshops har allerede et stort og fast kundeklientel, og de kommer til at køre videre som normalt. Du kan altså fortsat handle hos begge forhandlere uden opdage, at forretningerne er lagt sammen. Samtidig kommer opkøbet af Liams.dk til at betyde et større og bedre sortiment hos Børn i Balance.

    Få alt til barnet og børneværelset

    Børn i Balances webshop har siden starten solgt legetøj, der styrker motorikken. Det er nemlig gennem leg, at barnet kan udvikle sig allermest. De forhandler derfor både legetøj til fin- og grovmotorikken, samt genstande der styrker den lilles balance. Derudover sælger de også andet børnelegetøj og udstyr.

    Hos Liams er fokus et lidt andet sted. De har nemlig markedsført sig på deres store udvalg af udstyr til at bære barnet. Deres udvalg inkluderer derfor alt fra vikler og slynger til bæreseler og bæretøj. Og så har de flere guides til, hvordan du bruger de forskellige produkter. Derudover sælger de også udstyr og møbler til barneværelset, så du kan få alt til både pusletid, sovetid og spisetid.

    Samt madrasser, dyner og tæpper af gode, naturlige materialer, som ikke giver allergier og andre følgesygdomme.

    Sammen kommer de to webshops dermed til at udbyde alt, hvad et nybagteforældrepar skal bruge, fordi de to butikker supplerer hinandens sortiment. Målet er, at alle børnefamilier kan få legetøj og udstyr i gode materialer uden at tømme hele pengepungen.

    Fokus på barnets trivsel og udvikling

    I dag findes der et væld af forhandlere af ting til børn og babyer. Hos Børn i Balance mener de, at det er deres ekspertise og fokus på kvalitet, der skiller dem ud. De sælger ikke bare legetøj, men redskaber der kan udvikle barnet både fysisk og mentalt.

    Ejeren Jette Hjortshøj har desuden en baggrund som pædagog. Hun har derfor en stor viden om børns udvikling – og den bruger hun gerne flittigt i sit virke som butiksejer. Alle produkter bliver udvalgt pga. deres gode materialer og gavnlige egenskaber.

    Efter mange år i branchen har hun også et stort kendskab til markedet. Hun besøger jævnligt europæiske legetøjsmesser, og holder sig på den måde opdateret om udviklingen. Og det kommer også til at gavne Liams.dk og deres produktsortiment.

    Ligesom Børn i Balancen har Liams altid haft fokus på barnets trivsel, og det vil Jette Hjortshøj fortsætte. Her er viklerne og slyngerne særligt gode. De er nemlig med til at styrke båndet mellem barn og forælder. Og så gør de hverdagen nemmere, fordi barnet kan sidde i slyngen, mens der f.eks. købes ind eller laves mad.

    Fremtiden vil vise, hvordan de to webbutikker kommer til at supplere hinanden. Men indtil videre fortsætter alt som hidtil, og du kan handle uændret i begge butikker.

    Kontakt:

    Børn i Balance
    Brydehusvej 20
    2750 Ballerup
    Tlf. 28 20 00 23
    info@boernibalance.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/born-i-balance-udvider-forretningen-med-ny-webshop?releaseId=13603391

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **