PRM / Danske Spil: FCM ender sidst i Gruppe D

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    FC Midtjylland starter onsdag aften klubbens første Champions League-eventyr nogensinde.

    Ulvene lægger ud hjemme mod italienske Atalanta i turneringens Gruppe D, som foruden de to hold tæller Ajax og Liverpool. FCM var i fjerde seedningslag i lodtrækningen, og Danske Spil vurderer, at det danske mandskab får svært ved at bryde den seedning og slutte højere end sidstepladsen.

    – Selvom det her FC Midtjylland hold ligner et hold, der er klar til europæisk fodbold på højeste hylde, så er det bare modstand af ypperste kaliber, de er oppe mod her. Vi tror, de ender sidst i gruppen, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

    I onsdagens hjemmekamp mod Atalanta er italienerne store favoritter. Oddset på udesejr er 1,55, mens oddset på hjemmesejr er 5,70.

    – Atalanta er en stor mundfuld. Det er et af Europas bedste angrebshold. De har allerede scoret 14 gange i de første fire kampe i Serie A i denne sæson, og i sidste sæson scorede de hele 98 gange i ligaen, endte treer og kom også i kvartfinalen i CL, hvor de var få minutter fra at slå PSG ud, siger Peter Emmike.

    Liverpool og Ajax er de to andre hold i gruppen. Liverpool er favoritter til at tage førstepladsen, mens Ajax ligner det hold, FC Midtjylland skal kæmpe med om tredjepladsen, som giver adgang til Europa League efter vinterpausen.

    – Ajax er umiddelbart det tredjebedste hold i gruppen, og det er nok det hold, FCM har de bedste chancer mod. Men alt skal flaske sig for jyderne, for vi vil stadig vurdere Ajax til at være favoritter mod FCM – både ude og hjemme. Så FCM kan kun overraske i den her pulje. Men det er jo også set før, siger Peter Emmike.

    Oddset på FCM som vinder af Gruppe D er 30,00. Andenpladsen giver odds 8,00, tredjepladsen giver odds 3,30 og sidstepladsen giver odds 1,45.

    Se alle Danske Spils odds på FCM i Champions League lige her: https://danskespil.dk/oddset/sports/competition/15621/international-champions-league/matches

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-spil-fcm-ender-sidst-i-gruppe-d?releaseId=13602724

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **