PRM / Bjørn Andreas Bull-Hansens jomsvikinger er tilbage

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Torsten Tormodson og hans familie flygter vestpå fra de norske kyster for at undslippe hævnen fra Olav Tryggvasons mænd efter slaget ved Svold i år 1000, hvor han blev den norske konge Olav Tryggvasons banemand. Torsten er høvding for en gruppe jomsvikinger og leder efter de sagnomspundne lærkeskove på den anden side af vesthavet. Nu vil han blive rig ved at bygge skibe og dermed skabe en fremtid for sig selv og sin familie.

    Jomsviking – Vinland er bind to i romanserien, hvor bøgerne kan læses som selvstændige historier. Bjørn Andreas Bull-Hansen væver handlingen sammen med historiske begivenheder og giver et unikt indblik i Nordamerikas første nybyggeres liv og i den konflikt, som udviklede sig mellem dem og de mægtige indianske stammesamfund.

    Bjørn Andreas Bull-Hansen har med en livslang interesse for vikingetiden og flere års research lagt en enorm mængde arbejde i Jomsviking – Vinland og hele seriens univers. Detaljerigdommen er intet mindre end imponerende, hvad enten det handler om våbenproduktion, bådebyggeri, hverdagsdetaljer eller religiøse forhold. Foruden forfatterkarrieren blogger Bjørn Andreas Bull-Hansen også om vikingetiden og dens kultur på www.bull-hansen.com, og han har en YouTube-kanal med tusindvis af følgere dedikeret til vikingetraditioner. Hans forfattergennembrud kom i 2017 med den første bog i serien, Jomsviking, der også er blevet godt modtaget af det danske publikum.

    Om bogen:

    Jomsviking – Vinland
    Forfatter: Bjørn Andreas Bull-Hansen
    Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740660555
    Sidetal: 474
    Vejl. pris: 299,95 kr.
    Udkommer d. 21. oktober 2020

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bjorn-andreas-bull-hansens-jomsvikinger-er-tilbage?releaseId=13602600

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **