PRM / Europæisk tele-organisation tager afstand fra forbud mod kinesisk 5G-udstyr i EU

    Pressemeddelelse fra Huawei

    “En reduktion i antallet af globale leverandører [af 5G-udstyr] fra fem til tre leverandører vil have direkte indflydelse på tele-sektoren i form af højere omkostninger, dårligere performance, forsinket udrulning af 5G-netværk og et mindre innovationspotentiale, ” siger ECTAs direktør Luc Hindryckx i en kommentar til Reuters fredag.

    Udtalelsen kommer samtidig med at ECTA i skarpe vendinger har udtalt, at organisationen “tager afstand fra ethvert forbud mod at bruge kinesisk 5G-udstyr, som har rod i geopolitiske hensyn”. Ydermere henstiller ECTA til at en udelukkelse af kinesiske 5G-leverandører “kun kan retfærdiggøres, hvis der eksisterer en faktuel begrundelse herfor”.

    USA har gentagende gange beskyldt Huawei for at spionere, hvilket de dog på intet tidspunkt har kunnet bevise.

    Derfor er Huaweis danske kommunikationschef Tommy Zwicky enig i den bekymring, som ECTA udtrykker til Reuters.

    “Det er rart, at en så betydningsfuld spiller som ECTA sætter fokus på, at det her kan være et reelt problem for den fri og fair konkurrence i EU. Men vi har selvfølgelig tiltro til, at alle EU-lande vil tage dette problem med i deres overvejelser om, hvordan man implementerer 5G-lovgivning i hvert enkelt land – også i Danmark, ” siger han.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/europaeisk-tele-organisation-tager-afstand-fra-forbud-mod-kinesisk-5g-udstyr-i-eu?releaseId=13602528

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **