PRM / Coop inviterer til sin første virtuelle vinsmagning

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Coops online-vinbutik VinCooperativet inviterer til sin første virtuelle vinsmagning.

    Det foregår lørdag den 14. november fra kl. 17-18.30, hvor smagningen livestreames på Facebook.

    Ønsker man at deltage, så skal man bestille en smagekasse med seks forskellige vine til kr. 499,00 (Værdi 919,80) på Vincooperativet.dk

    Herefter vil man kunne deltage i smagningen sammen med sine nærmeste venner og blive klogere på, hvilken mad de forskellige vine passer til, hvordan man får de bedste smageoplevelser af vine og meget andet.

    Smagningen bliver ledet af en af landets førende vineksperter, sommelier Nana Wad. Som medværter deltager Coops mangeårige vinindkøber, Steen Jepsen, og redaktør af Danmarks største vinmagasin, Vin & Co., Lotte Malmgren.

    Undervejs kan man stille spørgsmål via Facebook-chatten, deltage i konkurrencer med vinpræmier og få særtilbud på vine.

    “Egentlig havde vi planlagt en række store vinmesser på Børsen i København. Men på grund af Corona har vi måttet aflyse dem. I stedet har vi fået ideen til denne anderledes smagning, hvor man på en sikker måde kan lære nyt og få en god vinoplevelse i gode venners selskab,” siger kategorigruppechef Brian Karstens, Coop.

    For at deltage kan man fra i dag bestille smagekassen og tilmelde sig her:

    https://butik.mad.coop.dk/vincooperativet/smagning

    Yderligere information: Steen Jepsen 4386 4261


    Smagekassen til 499 kr. indeholder:

    Hvid: Théo Cattin riesling, 13%, økologisk, Alsace, Frankrig, 2018, vejl. udsalgspris kr. 109,95

    Hvid: Spier Ideology chenin blanc, 14%, Western Cape, Sydafrika, 2019, vejl. udsalgspris kr. 149,95
    Rød: M. Chapoutier Belleruche, 14,5%, Côtes-du-Rhône, Frankrig, 2018, vejl. udsalgspris kr. 125,00
    Rød: M. Chapoutier Petite Ruche, 13%, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig, 2017, vejl. udsalgspris kr.185,00

    Rød: Spier Farm House Estate Organic Red,13,5%, økologisk, Stellenbosch, Sydafrika, 2017, vejl. udsalgspris kr. 239,95

    Rød: Giordano primitivo, 14%, økologisk, Apulien, Italien, 2019, vejl. udsalgspris kr. 109,95

    Udover vinene vil smagekassen indeholde information om vinene, skema til at notere kommentarer på, et smagehjul med typiske noter/aromaer, forslag til mad/snacks til vinene og en vejledning til, hvordan du får den bedste oplevelse ud af smagningen

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-inviterer-til-sin-forste-virtuelle-vinsmagning?releaseId=13602478

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **