PRM / Aftale om tidlig tilbagetrækning rammer ikke målet

    Pressemeddelelse fra Finansforbundet

    Sideindhold

    Efter afsluttende forhandlinger natten til lørdag d. 10. oktober fandt regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF frem til en aftale om udspillet om tidligere tilbagetrækning som kulminationen på et længere tilløb omkring regeringens såkaldte Arne-plan.

    ‘Mennesker, der er nedslidte, skal selvfølgelig have mulighed for at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet. I aftalen får vi ikke rigtigt initiativer, der tager hånd om det reelle problem, men i stedet en brandslukningsindsats for bestemte faggrupper. Nedslidte skal hjælpes, men vi skal have bedre fat om nældens rod, og der er brug for en mere tilbundsgående løsning på at få mere holdbarhed i ind arbejdslivet for alle danskere, hvis vi skal gøre noget mod både den fysiske og psykiske nedslidning’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet

    Regeringen har siden dens tiltrædelse arbejdet med en finansieringsmodel, hvor den finansielle sektor pålægges et særligt, nyt ’samfundsbidrag’ som del af finansieringen. I den endelige aftale er det endt på 1 mia. i 2023 og ca. 1,25 mia. årligt i de kommende år. Indtil da dækkes finansieringen af det såkaldte råderum.

    ‘At en enkelt sektor skal særfinansiere et velfærdstiltag som det, der ligger i aftalen, er et skred i den forkerte retning for et samfund, hvor vi normalt løfter i fællesskab. Særskatten er mindre end i udspillet, og det er selvfølgelig et skridt fremad fra udgangspunktet, men finansieringen vil blive et problem for sektoren, medarbejderne og kunderne. Finanssektoren bidrager hver eneste dag til samfundet, og vi gør det meget gerne, men det er klart, at en særbeskatning kommer til at ende et sted. som vil kunne mærkes’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

    Kontakt:

    Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aftale-om-tidlig-tilbagetraekning-rammer-ikke-malet?releaseId=13602207

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **