PRM / Fire måneder med ‘coronafeber’ i hussalget: Sådan ligger landet

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Der kan nu tegnes et meget tydeligt billede af corona-effekten på boligmarkedet. I 90 % af landets kommuner har ejendomsmæglerne mødt flere huskøbere end året før, og nogle steder i landet er der tale om en vild udvikling i handlerne.

    • Baggrund for opgørelsen: Villa- og rækkehussalget var på landsplan ‘mærket’ af corona i marts og april, hvor salget lå lavere end i 2019.
    • Siden maj har hussalget ligget højere end sidste år, og på landsplan er det 17 % bedre i maj, juni, juli og august end samme måneder sidste år.
    • 89 af landets 98 kommuner går frem, kun ni går en smule tilbage, men der er tale om få handlers forskydning i forhold til sidste år. (se regneark for alle kommuner).

    En række nordsjællandske kommuner skiller sig markant ud på listen. Hørsholm, Furesø og Allerød brager fremad. I Hørsholm er der de seneste fire måneder solgt 56 % flere villaer og rækkehuse, i Furesø er det 52 % flere og i Allerød 46 %, viser en opgørelsen fra ejendomsmæglerkæden Home af nye data fra Boligsiden.

    “Det er ganske imponerede tal. Især fordi 2019 var et af de bedste år for hussalg i de seneste 20 år. Alligevel ser vi stigninger på over 50 % i populære huskommuner i Nordsjælland, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

    Fra lejlighed i byen til parcelhus
    Indehaver Thomas Lausen fra Home Allerød, Home Værløse og Home Farum bekræfter den meget store interesse fra boligkøberne.

    “Jeg vurderer, at det især er drevet af købere fra København, som meget gerne vil ud af byen og have noget mere plads. Det har skabt en ekstraordinær stor interesse, men desværre er udbuddet ikke fulgt efter. Det fortsætter nedad, ” siger Home-ejendomsmægler Thomas Lausen.

    Ofte kommer køberne fra et mindre hus eller en lejlighed i København.

    Det giver god mening, at det især er kommuner tæt på hovedstaden, der er gået frem.

    Corona trigget boligtanker
    En YouGov-undersøgelse for ejendomsmæglerkæden Home foretaget i juli viser, at særligt folk i København har ændret på deres boligprioriteringer efter frembruddet af corona. Her siger en større procentdel af indbyggerne, at de i højere grad end før ønsker sig en større bolig, en have eller at bo mere landligt. Samme tendenser ses i de store byer med over 100.000 indbyggere.

    “Corona har skabt en vild opmærkshed om vores hjem. Danskerne har givet den gas i byggemarkederne, hos køkkenfirmaerne og mange har travet villavejene tynde på boligjagt. Corona har sat gang i tankerne om, hvordan vi ønsker at bo, og det har skubbet til boligplaner i hele landet – nogle steder mere end andre, ” siger Michael Dalsager fra Home.

    De store byer og de små naboer
    I Østjylland går Favrskov Kommune, nabokommune til storebror Aarhus, frem med 39 % de seneste fire måneder. Det rækker til en 9. plads i landet.

    På Fyn er det nabokommunen til Odense, Kerteminde Kommune, der går mest frem med 47 %.

    I Nordjylland topper Jammerbugt Kommune, nabo til Aalborg, med 36 % flere solgte huse.

    FAKTA: TOP 20 – salg af huse – maj-august 2019 og 2020


    Maj-aug

    Maj-aug

    Forskel – stk

    Forskel %

    Kommune

    2019

    2020



    Langeland

    66

    116

    50

    76%

    Hørsholm

    107

    167

    60

    56%

    Samsø

    25

    39

    14

    56%

    Fanø

    11

    17

    6

    55%

    Furesø

    134

    204

    70

    52%

    Kerteminde

    74

    109

    35

    47%

    Allerød

    100

    146

    46

    46%

    Frederiksberg

    24

    34

    10

    42%

    Favrskov

    170

    236

    66

    39%

    Glostrup

    48

    66

    18

    38%

    Jammerbugt

    146

    199

    53

    36%

    Herlev

    69

    92

    23

    33%

    Bornholm

    238

    317

    79

    33%

    Holstebro

    210

    273

    63

    30%

    Kalundborg

    189

    243

    54

    29%

    Brøndby

    71

    91

    20

    28%

    Lejre

    121

    155

    34

    28%

    Horsens

    336

    429

    93

    28%

    Vordingborg

    184

    234

    50

    27%

    Faxe

    163

    207

    44

    27%

    Kilde: Home på basis af boligsiden data

    LANDSDEL


    Maj-aug

    Maj-aug

    Forskel – stk

    Forskel %


    2019

    2020



    Bornholm

    238

    317

    79

    33%

    Nordsjælland

    1866

    2299

    433

    23%

    Vest- og Sydsjælland

    2327

    2801

    474

    20%

    Østjylland

    2988

    3574

    586

    20%

    Fyn

    1746

    2055

    309

    18%

    København by

    635

    734

    99

    16%

    Københavns omegn

    1445

    1658

    213

    15%

    Vestjylland

    1386

    1590

    204

    15%

    Sydjylland

    2394

    2740

    346

    14%

    Østsjælland

    1087

    1243

    156

    14%

    Nordjylland

    2009

    2260

    251

    12%

    Kilde: Home på basis af boligsiden data

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fire-maneder-med-coronafeber-i-hussalget-sadan-ligger-landet?releaseId=13600404

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **