PRM / National trafikpris til midtsjællandsk skovbørnehave (opdateret 21.09)

    Pressemeddelelse fra GF Fonden

    Opdateret 21.09.2020: På grund af coronasituationen er arrangementet aflyst og udsættes til senere. Ny information til pressen følger, så snart ny dato er kendt.

    Kan børnene lære at færdes i trafikken, selvom de går i børnehave inde i en skov? Svaret er et stort og rungende ja. For med et helt nyt trafikanlæg indskriver Bøgely Skovbørnehave ved Maglebjerg Skov sig i rækken af danske natur- og skovbørnehaver, der viser vejen på trafikområdet. Inde i skoven er der nemlig god plads til både at lege og lære.

    Onsdag indvies det nye trafikanlæg, der sammen mod fortsat fokus på cyklisme og god trafikkultur, vil styrke institutionens trafikprofil. Indvielsen er samtidig en prisoverrækkelse, for det er takket være en donation på 14.500 kroner fra GF Forsikrings fond, at projektet er blevet til virkelighed,

    Pressen er inviteret med til indvielsen og prisoverrækkelsen, der foregår

    onsdag 23. september kl. 15.30-16.30
    ved Bøgely Skovbørnehave, Egelundsvej 12, 4100 Ringsted.

    Tidlig fokus på de sunde og sikre trafikvaner
    – Vi glæder os rigtig meget til at indvie trafikbanen og modtage prisen, som vi er rigtig stolte af at modtage. I skovbørnehaven cykler i forvejen rigtig meget med børnene, og vi har tidligere deltaget i Cyklistforbundets kampagne “Alle børn cykler”, siger Anette Greve Sommer, leder af børnecentret, og fortsætter:

    – Takket være støtten fra GF Fonden kan vi nu udvide vores pædagogiske arbejde, så børnene kan stifte bekendtskab med skilte og færdselsregler. På den måde sætter vi tidligt ind med at få skabt en sund og sikker trafikkultur.

    GF Trafikpris overrækkes på GF Fondens vegne af Christian Bigandt Nielsen, der bor i Ringsted og er næstformand for GF Vestsjælland.

    Også Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), vil tale ved arrangementet med fokus på perspektiverne i stedets arbejde, der er i tråd med kommunens fokus på cyklisme og trafiksikkerhed.

    Trafikkultur som generationsgave
    Det er en af børnehavens frivillige, Peter Parbst, medlem af Ældre Sagen i Ringsted, der har indstillet stedet til prisen. På den måde er Bøgely-projektet også et eksempel på, at den gode trafikkultur gives videre fra den ældre generation til den alleryngste.

    Der vil være mulighed for interviewe og fotografere både børn og voksne ved arrangementet. Børnenes forældre vil også deltage i indvielsen og prisoverrækkelsen.

    Opdateret 21.09.2020: På grund af coronasituationen er arrangementet aflyst og udsættes til senere. Ny information til pressen følger, så snart ny dato er kendt.

    Kontakt:

    Pernille Andersen, konsulent, GF Fonden, mobil: 23 63 17 17, pern@gffonden.dk

    eller

    Anette Greve Sommer, leder af Bøgely Skovbørnehave, mobil 25 31 89 39, ansom@ringsted.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/national-trafikpris-til-midtsjaellandsk-skovbornehave-opdateret-2109?releaseId=13600395

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **