PRM / Lokal landboforening bakker op om affaldsindsamlig og får hjælp af landbrugets topchef

    Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer

    Affald der bliver smidt i naturen og på markerne er et stort problem for landmændene i Nordjylland.

    LandboNord vil problemet til livs og derfor er der dømt affaldsindsamling lørdag den 19. september klokken 13. Her vil landbrugets topdirektør Anne Arhnung fra Landbrug & Fødevarer komme forbi for at bakke op om projektet og give en hjælpende hånd med affaldet.

    – Landbrugets produktion bliver ramt, når affald bliver smidt langs de danske veje. Affaldet kan skade både de vilde dyr og vores husdyr ganske voldsomt. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, siger Anne Arhnung, adm.direktør i L&F.

    Den nordjyske landboforening har udover affaldsindsamlingen også opsat store affaldsbeholdere langs de nordjyske veje for at undersøge, om det kan mindske affaldet i naturen. Foreningen vil på dagen gøre status og vurderer, om ordningen har været en succes og om den skal fortsætte.

    Det er især aluminiumsdåser, der kan udgøre et stort problem for landmændene. Kommer en dåse f.eks. i en græssnitter, kan mange køer ende med at indtage de farlige metalsplinter.

    – Vi har alle et fælles ansvar, når det kommer til at passe på vores landskab. En enkelt dåse kan synes som et lille problem, men desværre bliver der smidt rigtig meget affald, som skader både dyr, mennesker og naturen som helhed, siger Per Barup, initiativtager og formand for kreds 3 i LandboNord.

    Hvert år samler danskerne affald ind, når Danmarks Naturfredningsforening arrangerer den årlige affaldsindsamling. Sidste år samlede frivillige danskere 156.000 kilo affald, blandt andet 110.000 dåser.

    Derfor har Landbo Nord i år valgt at afholde affaldsindsamling og bakke op om det initiativ, som Danmarks Naturfredningsforening har skabt.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lokal-landboforening-bakker-op-om-affaldsindsamlig-og-far-hjaelp-af-landbrugets-topchef?releaseId=13599946

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **